14 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lidt om enevældet i boligforeningerne.

Lidt om enevældet i boligforeningerne.

Tirsdag, 22. februar, 2005, 00:00:00

Det er fuldstændigt tåbeligt at være uorganiseret, når man bor til leje

af Per Benny Paulsen, formand for Aktive Lejere
Netop nu afholdes der afdelingsmøder mange steder i landet. Men når der afholdes afdelingsmøde i din boligforening, kan du risikere at opleve, at beboerdemokratiet pludselig er blevet til et frihedsdressur, der påfører dig en række økonomiske omkostninger og en masse besværligheder, der krænker din retsopfattelse.
Det er ikke utænkeligt, at dirigenten på afdelingsmødet sætter et forslag til afstemning, som ikke er udsendt til beboerne forinden afdelingsmødet, - og som slet ikke er fremlagt skriftligt. Den typiske situation opstår når én beboer har fremsendt et forslag, som er ganske mangelfuldt, og hvor ingen ikke kender de økonomiske konsekvenser. Dirigenten vil så ganske ulovligt gennemføre en politisk beslutning, som krænker dine juridiske rettigheder, foreningsretten og din individuelle boligoverenskomst. Det mangelfulde forslag bliver altså omformuleret af dirigenten, som nu gennemfører sit eget forslag i en snæver kreds af fremmødte beboere.
Det er ganske besynderligt, at man forsat kalder det beboerdemokrati, når de vedholdende bruger selvtægt og skjult dagsorden i deres økonomiske enevælde, hvor lejerne holdes som økonomiske gidsler i et spil om profit. Og hvis beboerne klager til det kommunale tilsyn med det almennyttige boligbyggeri eller beboerklagenævnet, får de ofte det svar, at disse myndigheder ikke har kompetence til at gribe ind overfor selvtægtsmændene.
Sådan forholder det sig også ofte i fraflytningssager, hvor beboerklagenævnene burde have mulighed for at fradømme et boligselskab, at bruge et bestemt håndværkerfirma, når der er vægtige grunde dertil. Både entreprenøren og selskabet snyder med fraflytningsbilagene, når der påføres et bilag, at der er afslebet og lakeret gulv for 100 kvadratmeter, når der i lejemålet maksimalt er 74 kvadratmeter gulv; når der er påført opsætning af flere ruller tapet, end der kan opsættes på væggene i lejemålet; når malerfirmaet påfører 3 gange maling, når vi ved at 2 gange maling er nok; eller når fraflytter får en uspecificeret regning på 6.000 kroner for rengøring af have eller 6.000 kroner for rengøring i lejemålet. Det er heller ikke anerkendt, at boligforeningen foretager uautoriseret el-aflæsning ved fraflytning. Der er således forsat rigtig mange uafklarede retsforhold mellem administratorerne af pengemaskinerne og deres lejere, og det er fuldstændigt tåbeligt at være uorganiseret, når man bor til leje.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. feb. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp