Heerup Museets unikke udstilling af hans besættelseskunst rummer alt fra håbets fredsklokker til nødvendighedens sabotage. Fem forbandede år, som Heerup ikke lod gå i glemmebogen.

I år er det tres år siden, BBC kom med deres radiomeddelelse om, at Danmark igen var frit. Den tyske besættelsesmagt kapitulerede og folket reagerede med at løbe ud på gaden og feste. De rev mørklægningsgardinerne ned fra vinduerne og tændte levende lys i alle vinduer.
Scenen kender vi til hudløshed. Vi har set den i tv, hørt den fortalt og alt blev godt igen...
Men bag mørklægningsgardinerne skabtes håbet, kampen og drømmen om en ny tid, der lærte af historien, så den aldrig skulle gentage sig. Man gav håndslag derpå og lovede aldrig at glemme.
Mange har glemt datidens lærdom og netop derfor er det vigtigt at se eller gense Heerups billeder fra den tid. En påmindelse der nok nu er vigtigere end nogensinde. Den aktuelle udstilling på Heerups museum er meget pædagogisk bygget op. En sjælden anledning til at kunne formidle historien videre.

Fri og farlig
Den dengang unge Henry Heerup (1907-1993) var, sammen med andre fremtrædende unge kunstnere, med til at sætte billeder på tidens politiske situation. Det er kunstnere som Eiler Bille, Vilhem Bjerke-Petersen, Richard Mortensen, Hans Øllegaard, Asger Jorn, Egil Jacobsen, Carl Henning Pedersen, Robert Jacobsen og Henry Heerup man snakker om, når ordet 'modstandskunst' bruges i dag.
Allerde fra 1930'erne af og langt efter befrielses-beruselsen holdt de fast i kampen for frihed. Disse kunstnere var tæt knyttet til modstandsbevægelsen.
Modstandsbevægelsens medlemmer blev kaldt frihedskæmpere, andre kaldte dem terrorister. Deres ledelse blev kaldt Frihedsrådet. Det var ønsket om frihed, mere end freden. Man ville jo ikke fred for enhver pris. Især ikke når prisen var undertrykkelse og underlæggelse af den tyske besættelsesmagt.
Denne frihedskamp kommenterede også billedkunstnerne i datiden. De ytrede sig om nødvendigheden af bestandigt at kæmpe for frihed - den kunstneriske og den almenmenneskelige. De fastholdt hukommelsen både i lidelse og lettelse.

Heerups våben
Allerede i starten af 30'erne kommenterede Henry Heerup det nazistiske Tyskland. Kulturkampen kørte på sit højeste. De tyske kvinder skulle føde den 'ariske rene race'.
Hitler så mødet mellem mand og kvinde alene som en forplantningsakt. Her begyndte Heerup at male sine dejlige mor og barn motiver. Moderen var hos ham en kvinde af folket, beskytteren af livet. Og man finder moderen i mange af hans malerier.
Heerup arbejdede med mange forskellige teknikker og udtryksformer. Billederne viser, hvordan Heerup oplevede hverdagen. Han understreger de modsætninger, som livet under krigen rummede. På den ene side dagliglivets glæder og kærlighed, der på trods af de svære vilkår blomstrede. Hans kompositioner byggede tit på modsætningen mellem lys/mørke, liv/død, krig/fred.

Helhesten
På udstillingen er der mulighed for at se forsider af tidsskriftet Helhesten, som Heerup illustrerede. Navnet Helhesten stammer fra den Nordiske mytologi og det udkom fra marts 1941 frem til november 1944.
Helhesten var et tidsskrift, der omtalte alt det, som for tyskerne var indbegrebet af 'Entartete' kunst. Blandt andet den frie musikudfoldelse, som jazzen var eksponent for; fri livsudfoldelse ved børnetegninger og værker opstået gennem følelsernes frie løb og fra det underbevidste.
Også Heerups udkast til frimærker, der efter krigen skulle bidrage til Frihedsfonden, er udstillet. Smukke og relevante mærker. Men Heerups blev ikke valgt ud - måske var de for politiske?
Museet har ikke haft råd til at lave et katalog over denne udstilling. I stedet er der 'klassesæt' og 'familiesæt', som man kan låne mens, man går rundt. De er meget pædagogisk opbygget, og lægger samtidig op til analyse, diskussion og viden om tiden og Heerup.
Museet sælger til gengæld genoptryk af kataloget 'Modstandskunst' fra Vejle Kunstmuseum 1995 - 50 året for Danmarks befrielse. Den udstilling viste mange af de fremtrædende modstandskunstnere i en større og samlet sammenhæng. Kataloget er fyldt med oplysninger, fortællinger og tolkninger af datidens udtryk. Yderst læseværdigt.

Alle oplysninger er hentet fra kataloget Modstandskunst samt Heerup museet.
Heerup 1940-45, værker fra besættelsestiden. Udstillingen kan ses frem til 29. maj 2005. Heerup museum, Rødovregaard, Kirkesvinget 1. www.heerup.dk. Åbent tir-fre 11-16. Onsdag til 20. Mandag lukket. Der er mulighed for at spise egen madpakke og købe varme drikke.