Der er ofte spundet en ende over forholdet arbejdsgiveren kontra arbejderen, idet den gængse opfattelse er, at arbejdsgiveren giver arbejderen (lønmodtageren) arbejde. En alternativ udlægning er, at arbejderen giver (eller yder) arbejdet, og derfor var berettiget til titlen: arbejdsgiver.

af Helle Due, København
Ingen af formuleringerne er sprogligt korrekte. Arbejderen giver ikke sin arbejdskraft, han/hun sælger den. Arbejdsgiveren (i traditionel forstand) giver ikke arbejdet fra sig, han køber en arbejdskraft. Ud fra den analyse ville det være mere korrekt at kalde arbejderen for arbejdssælgeren, og den person han sælger til for arbejdskøberen.
Det er imidlertid den rent sproglige formulering. Den semantiske udlægning af dette udsagn er, at en person der giver noget, er 'mere ædel, ophøjet og finere', end en der tager eller modtager noget. Læg i den forbindelse mærke til begrebsparret: 'arbejdstager og lønmodtager'. En person der tager noget kan være en tyv, en person der modtager noget kan være en tigger, altså en person der skal udvise ydmyghed, tilbageholdenhed og taknemmelighed.
Så længe man praktiserer og godtager disse talemåder, er det absurd at tale om et klasseløst samfund.