Har vi glemt vores sociale pligt? Eller roden af vores egen opvækst? Og hvad blev der af respekten for Socialdemokratiet

af Poul Erik Pedersen, Asaa
Vi er stadig mange, der ikke er vokset op med hver sit værelse indrettet med stereoanlæg, tv, DVD, og hvad har vi i vores moderne samfund, som vores forfædre end ikke kunne fantasere sig til.
Men, det bliver vi ikke ved med at være. Tiden går, og vi går med.
 Man grundlagde før vor tid en social tankegang. Fordi det var nødvendigt imod kapitalismen. Og for at de dårligst stillede havde en chance til at klare dagen og vejen frem.
For de kapitalstærke foråd sig i rigdommens tag selv bord, og holdt alle andre væk. Uden at sætte noget som helst i gang, der kunne gøre samfundet til den helhed, som alle savnede.
Hvor der var brug for alle hænder som små tandhjul i et maskineri. Stort eller lille.
Men, så kom den sociale tankegang via skattesystem og gjorde det muligt for enhver at købe hus, og bil. Og alle kunne komme til læge, og midaldrende folk med gebis kunne sende deres børn til tandpleje Og velstanden voksede i hver en lille krog af vort dejlige Danmark.
Men, nu ser det ud til at systemet er ved at rådne væk indefra. Ligesom et sygt træ, der skal beskæres. Mon det er i forvaltningen af vore skattekroner, at tilliden har svigtet?
I hvert fald når man ser på et valg hælder flertallet imod liberalisme, i blind tillid til at det vil give fremgang.  Jeg ved sgu ikke hvor den forrykte ide kommer fra.
For betragter man andre steder på kloden, hvor disse systemer findes, så undersøger man da først ofrenes økonomi og forsikringer, inden man sender bud efter en ambulance.
Men, okay ingen vil åbenbart betale skat mere, og da slet ikke selvstændige. De vil hellere sætte penge til side i skattebegunstigede livsforsikringer som rate indbetalinger.
Så kan de jo engang, som en anden Joakim von And, bade i millioner. Selv om de til den tid er blevet for gamle til at tygge smør eller gå uden rollator.
Og måske i fremtiden, som en anden flottenhejmer, forære Danmark et stort bygningsværk. Så må der da mindst være en ingeniør, en entreprenør og en flok arbejdere der bliver glade. Og ved indvielsen kan en eller anden jo sige: Jeg er dybt rørt over deres store offervilje.
Det skal vi nok blive glade for.
 Samtidig sender vi arbejdspladser, skabt af andelstanken og af flittige hænder, ud over grænserne. Til nogen fattige stakler fordi deres udvikling er gået i stå. Det skal de nok blive glade for.
 Så kan vi andre jo bare begynde at ryge en pibe hash, sammen med narkomaner og alle andre der stod af ræset i tresserne og halvfjerdserne, fordi udviklingen måske gik for stærkt dengang. Og så kan turisterne jo komme og se på os og vores særpræg hver især. Det skal de nok blive glade for.
 Skulle man lave en ny form for skattefradrag, så vil jeg foreslå:
At pengene investeres på egnen eller i hvert fald i Danmark, det gør de antageligt ikke i forsikringer, da investorerne og derunder forsikringsselskaber mest hælder til udflagning i øjeblikket.
Vi kunne måske få fradrag til vedligeholdelse af vore huse, det ville dog skabe nogle arbejdspladser. Private kunne måske investere i det lokale samfund, så ville pengene gøre gavn, hvor de også blev tjent 
 For den der med udflagning er altså kun en moderniseret udgave af 'Kejserens nye klær'.
Men tilbage til min betragtning af situationen.
Så tror jeg der er mange nyvælgere, der kunne trænge til lidt historieundervisning. Måske kunne vi så få lidt mere respekt om Socialdemokratiet og høste flere stemmer.