Spørgsmålet om USA´s anvendelse af Thulebasen i Irakkrigen er fuldstændig fraværende i de danske medier

af Holger Terp, redaktør og webmaster af Det danske Fredsakademi
Under stor mediebevågenhed underskrev Danmark, Grønland og USA på Hiroshimadagen 2004 en ny revideret traktat om forsvaret af Grønland.
Den danske ambassade i Washington vurderer på sin hjemmeside at, 'Disse aftaler bereder vejen for opdatering af radarfaciliteterne ved Thulebasen som vil støtte det amerikanske misilskjold'.
Fremtidsformen i pressemeddelelsen fra ambassaden er interessant, fordi der lægges op til, at nye installationer vil kunne støtte de amerikanske stjernekrigsprojekter; men den siger ikke et ord om, hvad der allerede er af installationer, som USA kan bruge til militær ledelse i krig, i star wars og i rumimperialisme.
Traktatunderskrivelsen fandt sted under stor medieopmærksomhed i Sydgrønland, langt fra sagens hovedperson, Thulebasen. Måske fordi politikerne ikke skulle opdage, hvad der er af militær hardware på basen.
Ud over Early Warning-radaren er der blandt andet Milstar, Milsatcon og USA's Air Force Satellite Control Network (AFSCN) installationer i Thule. Hvornår installationerne er bygget på basen vides ikke, men hvor Milstar faciliteterne er et sattelitbaseret kommunikationssystem adskiller Milsatcom sig fra Milstar ved også på samme måde som det militære GPS IIR at være et kommandosystem, til anvendelse på slagmarken i en krig. Og Thulebasen er anvendt i Irak-krigen.
Milstar, Milsatcom, GPS IIR, GPS III og Trident Fleet Ballistic Missiles produceres alle af den samme våbenfabrikant: Lockheed Martin Space System Company. (Kilde: http://westweb.external.lmco.com/SSC/news/media_contacts.shtml)
Alene Milstar installation i Thule kan være en overtrædelse af dansk atompolitik, fordi Milstar er et sattelitbaseret kommunikationssystem til Trident atomubådenes ballistiske raketter.
Spørgsmålet om USA's anvendelse af Thulebasen i Irakkrigen er fuldstændig fraværende i de danske medier.
Søgte man arbejde på Thulebasen i januar 2005, kunne man se en jobannonce, hvor der søges teknikere til at betjene Milsatcom og Milstar.
Altså er det ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt der er Milsatcom-installationer på Thulebasen, men hvor omfattende de er, og hvad de danske politikere kender til beslutningsprocessen om Milsatcoms placering og funktioner. Det står der ikke noget om i traktaten.
Offentligheden savner derfor en redegørelse for USA's installationer på Thulebasen, deres funktion, den politiske beslutningsproces vedrørende modernisering og udvidelse af Thulebasen, Thulebasen som en del af USA's militære netværk, herunder specielt kernevåbenbaserede netværk, danske og grønlandske politikeres viden om og deltagelse i beslutninger om udvidelse af Thulebasen.
I et demokrati må det være et mindstekrav at befolkningen tager stilling til beslutninger før de træffes.