Hvis kampen for frihed og ligeværdighed mellem verdens borgere er terroristisk, ja så er jeg en terrorist

fra en iransk flygtning
Til den amerikanske ambassadør i Danmark
For 20 år siden kom jeg som flygtning til Danmark fra Iran. I alle de år har jeg ikke set min familie og mit land.
I 1979 var jeg student i Iran. Shahen havde, i skygge af jeres politiske og militære hjælp, oprettet en totalitær magt. Jeg kan tydeligt huske, da R. Nixon kom til Teheran. De universitetsstuderende protesterede mod besøget og blev skudt. Vi mindes dem den dag i dag, Mrs. C. Rice og Henry Kissinger må huske det endnu. Vores ønske var, at vi skulle selv bestemme over vores liv og land, derfor gik vi på barrikaderne. Shahen og Jimmy Carters administration kaldte os som ønskede frihed og ligeværdighed, for terrorister.
Shahen gik af, de bedre organiserede præster kom til og stjal magten fra folket. En sort skygge og et brutalt regime faldt over os, og vores land, og tusinder af liv gik tabt. Universiteterne åbnede igen. Som andre medstuderende gik jeg igen på barrikaderne for frihed og et bedre liv, og blev derfor 'renset ud' af universitet og mit job.
Til sidst var livet var for farligt, og lige som mange af mine landsmand var jeg nødt til at forlade landet. Og kom i Danmark til at høre på alle de grimme, kolde og umenneskelige udtalelser og holdninger, som Pia Kjærsgaard har bygget et parti op omkring. Om mig som 'et problem', ikke som et menneske, en der nasser på det danske samfund og får en masse forærende, cykler og job i rengøringsfirmaet ISS.
Jeg ved ikke rigtigt, om hr. Mærsk M. Møller vil transportere mig og mine cykler gratis hjem til Iran en dag, ligesom han uden tøven træder til når jeres krigslegetøj skal til Irak, selv om han havde travlt med at bygge operahus i København til de civiliserede og kultiveret sjæle. Iran ligger jo ikke så langt fra de irakiske olieplatforme.

I støttede Saddam
I alle de år krigen mellem Saddam og Khomeinis regime var i gang, ydede I og jeres arabiske venner (Kuwait, Egypten, Jordan og Saudi Arabien) Saddam fuld støtte og skabte helvede for begge befolkninger.
I så ingen grund til at mægle i krigen og arbejde for at skabe fred. Fordi jeres politiske og økonomiske interesse og doktrin bestemte salg af krigslegetøj til begge syge parter til mange gange over den normale pris. Og af overskuddet skaffede I bedre velfærd for jeres borgere og jeres 'civiliserede' lande, eller I støttede kontra i Nicaragua, og efterlod nu både Iran og Irak i ruiner.
Vi husker stadig USA's støtte til Saddam Hussein, selv i den mørke periode af krigen hvor Saddam brugte giftgas mod iranerne og kurderne. Hundredetusinder døde og mange tusinder af den samme befolkning, som Bush administrationen i dag påstår, at de støtter, er invalide af giftgassens eftervirkninger og fylder stadig sengene i de private hjem eller på sygehusene og er en stor økonomisk belastning for samfundet. Er det I kalder for at skabe magtbalance og fremme friheden?
Og nu har I måske drømt om et andet scenario for Iran, måske om at bruge Mojahedin Khalq som jeres håndlanger og vores fugleskræmsel. Ligesom scenarioet med Ahamed Chalabi i Irak.
Sidste år var halvtredsårs-dagen for det kup, I og Storbritannien lavede for at fjerne den folkevalgte iranske primeminister dr. Mussadegh i 1953. Han ønskede at nationalisere olien, og at Iran fik styr på sin naturrigdom. Efter kuppet har jeres bødler under påberåbelse af demokrati og frihed spredt rædsel i mit folk. Al protest blev besvaret med tortur, lemlæstelse, fængsling og død. At ytre sin mening var lig med arrestation.
Dette er et kort resumé af jeres sorte karakterbog for de sidste halvtreds års indblanding i de iranske indenrigspolitiske anliggender. I dag hænger størstedelen af mit folks problemer sammen med den politiske, militære og økonomiske indblanding i de halvtreds år.

Uønsket indblanding
Vi efterspørger ikke jeres støtte. Lad os være i fred!
I har indtil nu ikke erkendt, men tværtimod forhindret vores medbestemmelse, valg, et menneskeligt liv, fred og frihed. I er direkte og indirekte indblandet i mit folks død og ødelæggelser, og det er jeres lands velfærd bygget op på.
I modsætning til jeres ønske om at vi skal være glemsomme, husker vi stadig!
Og med en undskyldning for '60 års forkerte politik i Mellemøsten' fra G. W. Bush får de døde fanger ikke deres liv tilbage. Selv om man genkender nogle af 'fredsduerne' i Bush administrationen fra den tid.
Mullaherne var bedre organiseret i 1979, fordi Henry Kissingers mangeårige globale teori var, at for at hindre utilfredse masser i at gå til venstreorienterede grupper, skulle man sætte gang i de religiøse kræfter. Det er den politik, befolkningen i Mellemøsten og 'Den Civiliserede Verden' betaler prisen for i øjeblikket.
Man skulle tro alle kendte til tyngdeloven. Alt det du kaster op, falder ned på dig selv en dag.
Jeg tvivler et sekund på, hvor det iranske folk står i kampen mellem frihed og frygt. Det har de bevist i 1979 og nu i disse dage, men jeg tror simpelthen ikke på jer og jeres påstand om, at 'at I stå på deres side'.
Jeres snak om demokrati i Iran og støtte til den iranske befolkning i kampen om frihed er ikke andet end løgn og sludder. I har hvæsset kløerne for at få greb om landet, og I er gået fra forstanden ved lugten af olien. Hvordan skal jeg og mit folk tro på jeres støtte til demokrati, når I altid er gået, og stadig går plyndringens, magtmisbrugets, undertrykkelsens og voldens vej?
Når fredsvagterne; Rumsfeld, Wolfowitz, Cheney fra 'de 60 års forkerte politik' har ordet endnu. Er dette virkelig de mænd, som skal forsvare friheden og demokratiet?

Kampen mod præstestyret
Vi iranere har gang på gang oplevet, at USA's administration står på den side, hvor 'Deres' politiske- og økonomiske interesse er. Den amerikanske doktrin sagde en ting i 1953, noget andet i 1979 og noget tredje i 1980'erne ved Irak-Iran krigen og nu siger de, at de vil støtte befolkningen i Iran i kampen mod det totalitære regime.
Nå, det er noget nyt. Hvad mon er 'Deres' plan denne gang? I dag er den kolde krig jo overstået, og vores store nabo USSR er for længst faldet fra hinanden, og afskrækkelses-effekten er væk. USA er ene supermagt og ene om at bestemme smagen og bidderne af kagen. Kommer Anders Fogh Rasmussen mon med en stor farlig ubåd? Og hvad med T. Blair, selv om han er fra Arbejderpartiet?
I den situation står jeg der, hvor mit folk står. Jeg var hverken med Shahen eller Khomeini, og min protest mod dem er ligeså dyb, som protesten mod besættere af mit land.
I må forstå og gøre jer klart, at i Iran står I ikke kun overfor Khomeinis regime.
Hvis kampen for frihed og ligeværdighed mellem verdens borgere er terroristisk, ja så er jeg en terrorist.
Den iranske befolkning skal selv bestemme over sig selv, og vælge hvilken slags regering de vil have, det er ikke jer der skal bestemme det.
Vi vil være fri for diktatorer og have selvbestemmelse over vores land og være ligeværdig partner på den internationale politiske, økonomiske og kulturelle scene.
Konsekvensen af jeres støtte til den undertrykkende politik er grobunden for den terror og uro, der desværre tage mange uskyldige liv med sig.
Vi ønsker ansvarlighed, frihed, tryghed, social retfærdighed og omsorg ikke kun for ' Den Civiliserede Verden', men for hele menneskeheden.
Hvis nogen lande vil hjælpe den iranske befolkning med at fjerne præstestyret, så kunne de gennemføre den totale økonomiske blokering.
Er man ikke selv villig til at lære fra historien, vil gentagelse af historien tvinge en til det. Livet har mange nuancer, men kun en nuance for menneskelighed.
For over 1000 år siden sagde den kendte iranske digter, SADEY, at: 'Menneskeheden er ligesom en krop, gør det ondt det sted, føles det over hele kroppen'.
Hvor er næstekærlighed mr. Bush? Skal vi vende den anden kind til igen og igen, til flere lussinger, Mrs. Condolezza Rice? Aldrig i livet.
Med håbet om frihed og venskab for alle verdens borgere.

Af hensyn til sine børns sikkerhed når de besøger familien i Iran, ønsker afsenderen af dette brev at være anonym. Navn og adresse er redaktionen bekendt.
Brevet er forkortet af redaktionen.