Bertel Haarder mener, at faget historie er et kulturfag og ikke et samfundsfag. Betyder det, at Fogh-regeringens brudte valgløfte forvandler sig til kultur, når de går over i historien?

Betyder det, at Fogh-regeringens brudte valgløfte forvandler sig til kultur, når de går over i historien?
I kaskader af blitz - sådan husker vi ham ganske klart. Også hvad han sagde:
- I et moderne samfund er det ikke rimeligt, at det skal koste penge at betale.
Det var Fogh, der satte fut i valgkampen med dette store løfte om, at borgerne ikke skal betale for at bruge dankort. Det trak tæppet væk under Bendt Bendtsen, der siden har roteret i sagen.
Næppe er krydserne tørre, før regeringen løber fra løfterne. Sådan er Fogh på vej over i historien som statsministeren, der lover hvad han holder - godt og vel endda.
Med en sær ironi er historien det, der lægger regeringen på sinde. Og Haarder, der er den nye engagerede kaptajn for folkeskolen, ved godt, hvad det er for en historie, som folkeskolen på opbyggelig vis skal lempe ind i børns hoveder.
- Jeg vil gerne sætte en tyk streg under, at faget historie er et kulturfag og ikke et samfundsfag...., sagde Haarder i Søndagsberlingeren.
Det er jo en meget snæver opfattelse af begrebet historie. Betyder det, at Fogh-regeringens brudte valgløfter, når de går over i historien, forvandler sig til kultur?
Haarders begrundelse for at historie er at kulturfag er:
- Der er en professor ude på Lærerhøjskolen, som mener, at historie er beskrivelse af, hvorledes forskellige samfundstyper har afløst hinanden. Det er efter min mening helt forkert. Faget historie er skæbnefortælling. Faget historie handler om folkenes selvforståelse. Derfor skal faget historie også omfatte det mytologiske stof fra oldtiden, og der skal lægges særlig vægt på de historiske begivenheder, som har været med til at definere os som folk.
Det kan være rigtig nok, at historie handler om 'folkenes selvforståelse'. Men historien er - både ud fra en samfunds- og en kulturvinkel - også klassernes historie. De eksisterer ikke i Haarders univers, som er rundet af en særlig dansk konstruktion:
- Vi grundtvigianere har altid set det nationale som ikke bare vejen til, men som den eneste vej til det universale..., siger Haarder og tilføjer, at den bibelske fortælling, er en af vores grundfortællinger.
Haardes kristne folk klinger ikke så lidt af Grundtvig og hans fantasifulde kulturbaserede historieskrivning. Der er ikke meget samfundsfag i Grundtvigs oversættelser af Saxo og han fortællinger om det danske folks udspring.
For ham er folket dannet i et langt ubrudt forløb fra Arilds tid og udsprunget af et universalt sted, da menneskene delte sig i folk.
Menneskenes skæbne har guderne ristet i runer. For som Grundtvig skrev:
Odin risted ved Balders Baal, Runer om Tidens Kjæde.
Her er der ikke nogen samfundsformationer, der går ned, mens andre tager over. Her kan vi egentlig ikke lære noget, blot digte videre på myterne om det danske folk.
Det er ud fra denne naive historieopfattelse, at Haarder vil vægte de historiske begivenheder. Og det er det, skolerne fremover vil komme under beskydning af fra Haarders pensumkrav og kanoner.