Lav startløn kan få konsekvenser som løntrykkeri, fyringer når oplæringsperioden stopper, job-rundtur og kollegagniderier

af Jørgen Arbo-Bæhr og Frank Aaen, MF'ere for Enhedslisten
I egen opfattelse er regeringens beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen, en meget åbensindet mand.
Dette billede forsøgte han at holde i live for nylig. Med udtalelser som: 'Jeg er principielt åben for alle muligheder', gik han således i kødet på et af integrationens helt afgørende spørgsmål: At få indvandrere ind på arbejdsmarkedet.
Det lyder jo godt, og hvem gider at være sur og tvær. Nej vel! For ministerens åbne holdning skyldes den overenskomst mellem de ansatte og staten, som blev aftalt for nylig. Den betyder i korte træk, at indvandrere selv skal have tyve procent af deres løn med på arbejdet for at få et job. De resterende 80 procent får de i løn som betaling for deres arbejde. Resten slipper arbejdsgiverne for at betale med henvisning til, at indvandrerne er under oplæring.
Vi forstår egentlig godt, at ministeren kaldte aftalen for 'et meget flot gennembrud'. Men et gennembrud for hvad og hvilke konsekvenser får det? Det skal der ikke megen fantasi til at forestille sig: Løntrykkeri, fyringer når oplæringsperioden stopper, job-rundtur, kollegagniderier på arbejdspladserne.
Hertil kommer, at når først denne gruppe er blevet ramt, hvorfor så ikke fortsætte med andre grupper: Nyuddannede, kvinder, langtidsledige, udstødte og andre? Ja, faktisk bliver man vel næsten tvunget til det, for ellers diskriminerer man jo.
Det er selvfølgelig al ære værd, at ministeren vil prøve alle muligheder. Det sjove er bare, at de ideer, der dukker op, som regel handler om at skyde opgaven fra sig og over på - i dette tilfælde - indvandrerne selv. Det er da påfaldende, at det er den vej, der søges løsninger: Lav starthjælp til især flygtninge og minus 20 procent i startløn til indvandrere. Sjovt nok er det forslag, som rammer dem, der gerne vil i arbejde. Det er dem, der skal bære byrden - mener Hjort Frederiksen.
Men lur os om ministeren rent faktisk er så åbensindet, som han hævder. Hvis han virkelig var det, hvorfor så ikke gøre noget - forstå os ret - radikalt? Hvad med at genindføre hjemmeserviceordningen? Hvad med at bruge dagpengene til at få folk i rigtigt arbejde? Det sidste er muligt. Det viste beregninger fra Finansministeriet, da vi foreslog det, senest under valget. Hvad så, Claus Hjort, er du oprigtigt 'åben for alle muligheder'?