Et verdenssyn hvor det ikke er kampen mod fattigdommen men opfattelsen af de fattige som sikkerhedstrussel, der er styrende, giver grund til bekymring
af Patrick Mac Manus, forfatter, talsmand for Foreningen Oprør
Regeringsgrundlaget varsler nedskæringer i dansk støtte til multilaterale FN-organisationer og en sikkerhedspolitisk frem for en udviklingspolitisk tilgang til fattigdom og ulighed. Dette er helt i tråd med den såkaldte 'krig mod terror', som den danske regering har tilsluttet sig.
De indledende sætninger i regeringsgrundlagets afsnit om internationale forhold og bistandspolitikken afslører alt. Første sætning lyder: 'Verden vokser stadig tættere sammen i disse år'. Anden sætning: 'Truslerne mod det danske samfund og danske borgere ude i verden er ikke blevet færre eller nemmere at bekæmpe.'
Imellem disse to sætninger falder verden bort. Et samfund med et sådant grundsyn på verden vil i længden miste evnen til at forstå verden. Verden synker ned i et mørke befolket af uhyrer og uvæsener. Men det er ikke verden. Det er angstens vrangbillede af verden.
Brug af magt
Et menneske der vågner til følelsen af, at en ny dag truer, vil oftest være et lukket, depressivt menneske. Lukketheden og den depressive omverdensforståelse kendetegner i stigende grad den nation, der skabes her i disse år.
Et grundsyn der ser virkeligheden som trussel, vil ofte ende i magtanvendelse. En magtanvendelse der er båret af et dybt ukendskab til den verden, den udfolder sig i, og som derfor også vil forfejle de mål, der er udsprunget af samme ukendskab. Angsten bider sig selv i halen. Synet af en kæmpedrage, der aggressivt bider sig selv i halen, er måske den bedste metafor for den nuværende amerikanske politiske ledelse, hvis strategiske mål den danske regering har tilsluttet sig.
Også den amerikanske politiske ledelse blev genvalgt af angst for verden. En angst for verden, som den voldeligt søger at komme til livs ude i verden, og ikke dér, hvor dens egentlige udspring befinder sig, i sit eget indre.
Der er overhængende fare for at magtanvendelse og krigsførelse, i både åbne og skjulte former, vil dominere den internationale dagsorden i de kommende år. Det er perspektivet i regeringsgrundlagets depressive verdensbillede.
Grund til modstand
International udviklingsbistand er mere end budgetter, hvis niveau den nuværende regering har sænket, og rent faktisk fortsat sænker. Den internationale udviklingsbistand er i mindst lige så høj grad de principper, der styrer den. Og med et verdenssyn hvor det ikke er kampen mod fattigdommen men opfattelsen af de fattige i verden som sikkerhedstrussel, der er styrende, er der grund til bekymring. Og grund til modstand.
En sådan modstand skal aftegne andre billeder af verden. Der er andre måder at se verden på end som trussel. I sangen 'Jeg elsker den brogede verden' betyder 'broget' farvestrålende, og er udtryk for en grundlæggende optimisme i forhold til verden på trods af al dens nød og strid. Men 'broget' anvendes i øvrigt også i betydninger som besværlig, ubehagelig og mistænkelig. Det er disse sidste betydningsvarianter den danske regering synes at foretrække. En besværlig, ubehagelig og mistænkelig verden.
Med en sådan verdensforståelse vil man komme til kort både i den nære verden, og i den mangfoldige og farvestrålende verden vi trods alt lever i.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278