De virksomheder, der bag ´fronten´ bidrager til, at hele krigs-maskinen kan fungere i det daglige, fortjener øget opmærksomhed

af Arne Lund, Humlebæk
Forleden kunne Arbejderen fortæller om, hvordan Mærsk skovler penge ind på at sejle våben, udstyr og brændstof til den amerikanske besættelseshær i Irak. Det er nyttigt, at disse oplysninger kommer frem, så modstanderne mod Irakkrigen kan se, i hvor høj grad lokale erhvervsinteresser er involveret i den ulovlig besættelse af Irak.
Det er dog ikke kun de virksomheder, der tjener på krigen gennem våbensalg og transport til krigszonen, der skal frem i lyset. Også de virksomheder, der bag 'fronten' bidrager til, at hele krigs-maskinen kan fungere i det daglige, fortjener øget opmærksomhed.
Indtil nu har det mest været entreprenørvirksomheden Haliburton og dets milliardkontrakter med den amerikanske hær, der er blevet omtalt. Derved sløres billedet af, hvor omfattende et samarbejde der finder sted mellem det amerikanske militær og et utal af små og mellemstore virksomheder, der bygger mandskabsbarakker, anlægger veje, sørger for el og vand, reparerer biler, gør rent, fjerner affaldet med videre.

Norsk firma i gråzone
Et eksempel på en sådan virksomhed er det norske Aker Kværner, der er Norges fjerdestørste industriforetagende, og som ifølge oplysninger fra Amnesty, og gengivet i Klassekampen 13. januar i år, deltager i opbygningen og den daglige drift af USA's kz-lejr på Guantanamo på Cuba.
Siden 2002 har selskabet udført 327 opgaver for den amerikanske hær og har derved tjent cirka 350 millioner kroner. Det bekræftes af Akers Torbjørn Andersen til Verdens Gang.
Den norske fredsforsker Mark Taylor har i flere år arbejdet med profit i forbindelse med i krige og militære konflikter. Han mener, det er vanskelig at sige, om Aker gør noget ulovligt, sålænge de blot leverer varer og tjenesteydelser. Men sagen er en anden, hvis selskabet medvirker til opførsel og/eller drift af fængselsbygningerne og de dødsceller, som vedholdende rygter vil vide er under opførsel i kz-lejren. Rygter, der delvis blev bekræftet af Pentagon i 2003. (www.prisonactivist.org)
Selskaber, som medvirker til at bygge fængsler, hvor der bruges tortur, udsætter sig for en retslig risiko i flere lande. Og da både Røde Kors og Amnesty anklager USA for at torturere fangene på Guantanamo, er der klart, at Aker befinder sig i en gråzone. Norsk Amnesty har da også opfordret Aker til at indstille aktiviteterne, hvilket er blevet afvist.

Danske relationer
Aker har/har haft mindst to relationer til dansk erhvervsliv. Den første daterer sig tilbage til 1998, hvor Akers ejer Kjell Inge Røkke solgte aktier til Kurt Thorsen, der havde planer om et stort ejendomsselskab. De 700 millioner kroner, aktierne kostede, skaffede Kurt Thorsen ved blandt andet at stille med falske PFA-garantier. Da fupnummeret blev afsløret, måtte handlen gå tilbage, og Røkke solgte dem til forsikringsselskabet Alm. Brand med et tab på 67 millioner kroner. (Jyllands-Posten 21. januar 2004).
Den anden tilknytning til Danmark tegner den meget aktive erhvervskvinde Lone Fønss Schrøder sig for, da hun sidste år blev udnævnt til bestyrelsesformand i selskabet Aker Kværner. Fønss, der desuden har sæde i flere andre bestyrelser blandt andet DSB og Vattenfall, har en fortid som underdirektør gennem 21 år hos - A. P. Møller!
Lone Fønss lanceres i medierne som en moderne virksomhedsleder, der har evnet at komme til tops i den tunge del af erhvervslivet, samtidig med at hun er yderst familieminded med sans for de bløde værdier. Hendes ledelsesfilosofi er 'at en bestyrelse skal have et objektivt og distanceret syn på virksomheden, og at man ikke må få et for personligt forhold til virksomheden'. (Tale i Active Womens Club juni 2003.)
Hvordan man ser 'objektivt' på at den virksomhed, man leder, bygger og driver en kz-lejr, kræver nok en helt speciel distance til virkeligheden. Men når man ser på hvad Lone Fønss ellers har gang i, så er det vist ikke noget problem

Goodwill til erhvervsfolk
Lone Fønss har nemlig sagt ja til en post som goodwillambassadør i Folkekirkens Nødhjælp i projektet Minerydning i Albanien. 'For ikke at miste jordforbindelsen', fortæller hun. På den måde tvinger hun sig selv til ikke at blive for navlebeskuende. I Albanien dyrker landbefolkningen et område, det er livsfarligt at færdes i. Selvom frivillige gør en stor indsats for at rydde området, så lider projektet under mangel på penge. Sølle 50 millioner kroner er nok, til at kunne rydde området helt.
Penge, man skulle tro det var en let for det rige Europa at finde, men nej! Så nu må de humanitære organisationer ud med raslebøssen, og her er det, at der åbnes op for at virksomhedsledere kan få en tjans som goodwillambassadør.
Lone Fønss distancerede engagement til kz-lejren på Guantanamo, var dog ikke et handicap, da regeringen håndplukkede hende til at sidde i DSB's bestyrelse. Hun blev valgt af trafikministeren fordi hun 'besad stærke kompetencer indenfor internationale relationer'.
Og fangerne på Guantanamo? I januar 2003 udtalte udenrigsminister Per Stig Møller i et samråd i Folketingets retsudvalg, 'at der kan gå op til 20-30 år før de bliver løsladt'.
Men da regeringen har fuld tillid til, at USA overholder Geneve-konventionens bestemmelser om krigsfanger, går der ikke noget skår af regeringens aktivistiske udenrigspolitik, fordi man beder Lone Fønss om at indtræde i DSB's bestyrelser. At hun samtidig er den øverste ansvarlige for et firma, der bygger og vedligeholder en kz-lejr, vil regeringen tilsyneladende ikke lægge hende til last.

Strafbar medvirken...
Medvirken til krigsforbrydelser kan være strafbart, og i en globaliseret verden risikerer virksomhederne at blive ramt af såvel national som international lovgivning, skriver den norske folkerets-jurist Malin Helgesen i afhandlingen 'War zones and grey zones'. (Dagens Næringsliv 14. januar 2005)
Hun nævner, at for tiden føres der retssag mod et canadiske olieselskab, der har anlagt veje og landingsbaner i Sudan, og som regeringen brugte i sin krigsførelse mod lokalbefolkningen.
FN arbejder på at bringe juraen op på niveau med globaliseringen. Det nye bliver blandt andet, at enkeltpersoner for eksempel virksomhedsledere skal kunne gøres ansvarlige. Det er alle de uafklarede spørgsmål om drivkræfterne bag krig, konflikter og krigsprofitter, der skal opgraderes fordi international ret som følge af globalseringen, er i stærk udvikling, mener Malin Helgesen.
Chefanklageren ved den FN's krigsforbryderdomstol har fremhævet, at de, der finansierer krige og krigsforbrydelser, ligeledes skal kunne stilles til ansvar. 'Det viser hvor vigtige private aktører er i dagens krigsførelse', siger Malin Helgesen. 'Der er imidlertid ikke nogen sammenhæng mellem etik og lovgivning, og det er umuligt at svare på, hvor grænsen går, fordi etik er så subjektivt. National og international lovgivning kan dog være med til at fastsætte bindende normer'.
Tilbage bliver spørgsmålet - i hvert fald her til lands - i hvilket omfang den danske regering også på dette punkt vil lade stå til, uanset at vores nærmeste alliancepartner bryder Genevekonventionen om krigsfangers rettigheder.
Arne Lund er medlem af Enhedslisten