Danske børn er de bedst stillede i verden, fastslår FN´s børneorganisation, UNICEF. Danmark er det land, hvor børnene og deres forældre, generelt set, har den højeste indkomst til rådighed, og blandt de rige OECD-lande er Danmark det, hvor absolut færrest børn vokser op i såkaldt relativ fattigdom
af Tom Elkær-Hansen, København
Kun 2,4 procent af de danske børnefamilier har således mindre end halvdelen af en gennemsnitsløn at leve for, mens andelen er over 15 procent i for eksempel England, Italien og New Zealand.
Derfor er det en misforståelse, siger 'Børns Vilkår', at drysse pengene til forbedring af børnefamiliernes situation ud bredt og ligeligt, men relativt tyndt til alle de mange husstande med børn. Fordelt på denne måde nytter indsatsen ikke børnene stort. Pengene burde koncentreres om de nævnte 2,4 procent, hvor de så virkelig ville forslå noget.
Imidlertid og desværre er der ikke tale om en misforståelse, men om en helt bevidst leflen for så mange, ikke børne-, men vælgerfamilier som muligt. Det der med at forbedre børnenes vilkår er bare en af de alt for vel kendte omskrivninger - nemlig af en godbid mod at stemme på et af de regeringsbærende partier. Støttede regeringen kun de 2,4 procent - med samme beløb - så ville det være rent pengespild, målt i antal vundne stemmer.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278