Bush forsøgte at bondefange de europæiske politikere i ´frihedens navn´ , da han besøgte Europa i slutningen af februar.

af Pol de Vos, Solidaire.
Bush forsøgte at bondefange de europæiske politikere i 'frihedens navn'
, da han besøgte Europa i slutningen af februar.
'Mit mål er frihed. Freedom!' erklærede Bush i sin tiltrædelsestale til sin anden præsidentperiode:
'Vi vil uophørligt konfrontere en hvilken som helst leder i et hvilket som helst land for valget mellem undertrykkelse, som altid er af det onde og frihed, som altid er det rette'.
Efter masseødelæggelsesvåbnene og den international terrorisme er 'frihed' blevet det nye påskud for amerikansk intervention overalt i verden. Den 22 februar kom Bush til Europa for at få støtte til sine planer.
Adskiller udenrigspolitikken under Bush i hans anden periode sig fra Bush i den første periode? Eller er ordene blevet tilpasset nu da masseødelæggelsesvåbnene og den international terrorisme er blevet afsløret som løgnagtige påskud?
'Vi vil ikke tolerere eksistensen af inkarnerede tyran-stater', udtalte Bush videre i sin tiltrædelsestale. 'Vores endemål er at bandlyse verdens tyranner'. Altså et nyt fjendebillede. Men nu tilriver Bush sig guddommelig ret til at intervenere hvor og hvornår, det passer ham. Selv hvis det koster over 100.000 døde som i Irak.
Efter talen stod der at læse i det engelske dagblad The Guardien: '(Fest)fyrværkeri i Washington, fortvivlelse i hele resten af verden'.
Efter den 11. september har krigen mod terror givet de højreekstremistiske kræfter i USA et påskud til at bringe deres skjulte men for længst udarbejdede planer til udførelse. Vicepræsident Dick Cheney, som var forsvarsminister under Bush's far, har ladet en rapport fra 1992 offentliggøre: 'Defense Planning Guidance'. Her skriver han blandt andet: 'Vores hovedmål er at hindre fremkomsten af en ny rivaliserende stormagt. Dette indebærer, at vi må mobilisere alle vore kræfter for at forhindre en fjendtlig magt i at komme til at dominere et område, hvorfra den kan udøve verdensinflydelse. Det drejer sig om områder som Vesteuropa, Østasien, det tidligere Sovjetunionen og Sydvestasien.'
I september 2000 stadfæstede Cheney og hans neo-konservative gruppe denne vision i planen for Rekonstruktion af den amerikanske forsvars strategi, væbnede styrker og krigsmateriel i det nye århundrede:
'Hærens opgave er at hindre fremkomsten af en ny rivaliserende stormagt og at beskytte de europæiske nøgle-regioner, Østasien og Mellemøsten'.
Tre stormager kan udgøre en trussel for USA: Kina, Rusland og Indien. Rapporten påpeger dog, at ingen af disse lande forventes at udgøre en 'reel trussel' mod USA. Rapportens forfattere sætter deres lid til forebygende krige, der vil slå benene væk under en eventuel rival.

Fra Bagdad til Beijing
Et af målene med USA's krig mod Irak, Jugoslavien og Afghanistan var at oprette amerikanske militærbaser. Også i dag er den strategiske opgaver at udstationere amerikanske tropper overalt i verden. Derom vidner CIA's seneste rapport Projekt 2020 og den seneste liste over såkaldte 'tyran-stater'.
Projekt 2020 forudser, at USA i de kommende 15 år vil miste indflydelse. De nye økonomier - med Kina i spidsen - trænger sig i stadig højere grad frem på første pladsen. Analytikerne venter en stærkt stigende konkurrence om verdens naturressourcer, og i horisonten lurer knapheden på olie.
CIA råder de amerikanske politikere til 'at tilbyde de asiatiske lande regional sikkerhed og en handelsaftale, der - om end forbigående - overgår de kinesiske tilbud'. Hvis ikke vi gør det, 'er der en reel risiko for at disse lande springer på Beijings vogn'. Amerikanske tilbud om regional sikkerhed og fordelagtige handelsaftaler er ensbetydende med installering af US-baser.
USA er ligeledes stærkt foruroliget over Ruslands salg af moderne våben til Kina, og de ser med mistro på, hvordan Rusland styrker sin relationer til nabolandene i Asien - blandt andet Kina.
USA prøver også med alle midler, at hindre Europa i at hæve sin embargo mod våbensalg til Kina, og de søger at lægge hindringer i vejen for fælleseuropæiske projekter på det højteknologiske område som for eksempel den nye navigation-satellit Galilei, en potentiel konkurrent til det amerikanske GPS-satellitsystem.
USA har allerede truet med at ødelægge det europæiske Galilei-system, hvis en fjendtlig magt som Kina skulle finde på at bruge det (The Business, 24. oktober 2004)

Krise og verdenskrig
Men Mellemøsten har stadig top-prioritet. Bush har ikke tænkt sig at trække sine tropper hjem fra Irak. Næste punkt på dagordnen er Iran - men det bliver nok knap så simpelt.
I Iran vil USA støde ind i en ægte folkerejsning. Den amerikanske koalition vil smuldre. Bladet Foreign Affairs skriver: 'Irak overstiger vore kræfter. Vi har nået grænsen'. I Afghanistan kontrollerer NATO for øjeblikket ganske vist de store byer, men resten af landet beherskes af anti-amerikanske modstandsbevægelser.
I 2003 truede Bush den Demokratiske Republik Congo og Cuba. I dag må han nødtvungent konstatere, at han ikke i nærmeste fremtid kan realisere sine trusler.
Også udviklingen i Latinamerika har taget én for Washington meget ugunstig retning. Plan Colombia til nedkæmpelse af landets guerilla-styrker har mødt stor modstad. Det er ikke lykkedes CIA at styrte Venezuelas folkevalgte præsident Chavez. Flere sydamerikanske lande har valgt demokratiske og nationalistiske ledere som Lula i Brasilien, Duarte i Paraguay, Kirschner i Argentina, og alle disse lande har styrket deres forbindelser med Cuba.
USA har indset den strategiske svaghed i at udsende store troppekontingenter uden Europas politiske og militære støtte, som de behøver for at indordne kloden under den amerikanske verdensorden. Det er i dette øjemed Bush rejser til Bruxelles.
Fredsbevægelsens mål er at hindre Bush i at opnå denne støtte. Den modsætter sig enhver form for støtte til besættelsen af Irak. Det irakiske folks modstandskamp er essentiel for irakerne selv, for hele regionen - ja, for hele verden! Hvis USA bliver trukket ned i det irakiske kviksand, som de blev i Vietnam, vil deres krigsplaner lide et lignende eklatant nederlag.
Bush-regeringen må ikke få Europas støtte i sin kamp mod de såkaldte tyran-stater. Disse lande har fået påhæftet denne nye etikette på grund af deres modstand mod de amerikanske krigsplaner.
De, der vil forbyde lande som Iran og Nordkorea i at have atomvåben, skulle hellere gribe i egen barm og vedtage en aftale om generel tilintetgørelse af alle verdens atomvåben. Dette bør ske under FN-kontrol og begyndende med de lande, der har de største kernevåbenlagre. USA og NATO's tropper skal trækkes ud af Balkan, Afghanistan og Irak. FN's deltagelse i NATO-operationer bør ophøre, og de eksisterende aftaler, der legitimerer en sådan deltagelse, bør annulleres. De amerikanske baser i Europa skal sløjfes, og Europa bør afvise enhver indblanding i sine relationer med Kina eller andre USA-truede lande. Endelig er tiden også kommet for genoprettelse af normale forbindelser med Cuba.

Solidaire er en ugeavis, der udgives af Belgiens Arbejderparti (PTB). Oversat til Arbejderen af Nanna Brammer.