I Tyskland debatteres det om man skal forbyde nazistiske partier og organisationer, eller om man blot ved lov skal begrænse de nazistiske partiers ret til offentligt at demonstrere.

af Harald Rasmussen
Debatten om forbud eller blot begrænsninger for nazistisk virksomhed er på ny blusset op i Tyskland.
Det har fået kansler Gérhard Schröder, SPD og ledere i fagbevægelsen til at overveje et forbud mod nazipartierne. DKP, Tysklands Kommunistiske Parti, har i debatten erindret om, at partiet fastholder sit gamle krav om forbud mod fascistiske partier. Toppolitikere i andre partier mener, at der blot skal gennemføres et forbud imod nazisternes offentlige demonstrationer. Atter andre mener, at man ikke må sætte begrænsninger for den offentlige menings- og ytringsfriheden.

Baggrunden for vreden
Da der i næsten alle byer i Tyskland blev holdt mindemøder den 20. januar i anledning 60 års dagen for den sovjetiske hærs befrielse af Auschwitz, udnyttede de 12 nazistiske medlemmer af den sachsiske landdag i Dresden (delstatens Sachsens parlament) deres parlamentarisk beskyttede frihed til, under en mindetale i parlamentet, at råbe fascistiske paroler og skældsord i Landdagen.
Den 13. februar blev der i Dresden afholdt et mindemøde over ofrene for de anglo-amerikanske bombetogter over Dresden. Kansler Gerhard Schröder havde forud bedt om, at man ikke blot mindedes ofrene for bombardementerne, men også skelner mellem årsag og virkning, når skyld og ansvar skal placeres. Det gjorde nazisterne ikke, tværtimod!
På mindedagen marcherede 5000 nazister med de tre nazipartiers ledere i spidsen, gennem Dresdens gader frem til den kirkegård hvor regeringen, byrådet og mange andre lagde kranse og blomster ved mindesmærket. Nazisterne lagde også kranse ned, men med tekster på de store silkebånd, hvoraf det fremgik at de betragter mere end tyvetusinde døde som ofre for Òde allierede massemorderes bombeholocaust'.

Slagord
Også andre steder i Tyskland end Dresden fører nazisterne sig frem med racistiske og fascistiske paroler og slagord.
Her er et eksempel på et slagord hentet frem fra nazipartiets slagordbog i 1930-erne. Det blev brugt for nogle uger siden under en demonstration i Kiel:
ÒJuda verrecke und Deutschland erwache' - på dansk ÒLad jøderne krepere og Tyskland vågne op'.
Andre slagord er tilpasset den aktuelle situation i Tyskland som for eksempel:
ÒArbejde, først for tyskere'
ÒDresden, det tyske Hiroshima'
ÒEt folk, en fører'
ÒTyskerne var de sande ofre for 2. Verdenskrig'.

8. maj 1945
Den 8. maj for 60 år siden sluttede krigen i Europa. Det nazistiske Tysklands militære og politiske ledere måtte erkende deres nederlag.
Netop den 8. maj i år, hvor det store flertal af tyskere fejrer krigens ophør og befrielsen for Hitler-fascismen har det nazistiske ungdomsforbund 'Junge Nationaldemokraten' (JN) fået tilladelse til en demonstration foran Brandenburger Tor. Tilladelsen er givet af Berlins politipræsident.
Skal nazipartierne fortsat have en forfatningsmæssig ret til at fortsætte med den form for politisk virksomhed, spørges der om. Hvilke muligheder er der for at få et forbud mod nazipartierne og deres forskellige organisationer. En af dem er det nazistiske ungdomsforbund, som har specialiseret sig i højtråbende gadedemonstrationer og vold mod enkeltpersoner samt hærværk. En anden er de såkaldte kammeratgrupper, der er et netværk af små grupper, som udfører hovedparten af de mange voldelige overfald på udlændinge og asylansøgere. :

CDU og CSU
Hidtil har de to store konservative partier CDU og CSU ment, at det næppe er muligt at forbyde FDP og dets søsterpartier. Fastholder de dette synspunkt medfører det, at et flertal i Bundestag ikke vil støtte et forbud imod nazistisk virksomhed.
Og uklart er det fortsat, om de to partier også vil være imod regeringens igangværende arbejde med at få skrevet et lovudkast, der kan give et byråd og politiet lov til forbyde nazistiske demonstrationer i gader, på torve og andre store pladser i byen.
I debatten om et forbud på grundlag af den tyske grundlovs paragraf 139 er der rejst spørgsmål om, hvad der kan gøres, hvis den tyske forfatningsdomstol er imod et partiforbud. Kan et flertal i Bundestag så ikke med henvisning til Potsdam-aftalen og den antiracistiske FN-konvention vedtage et forbud?
Det, der kan ligge bag dette spørgsmål er, at sejrsmagterne, de fire allierede, Sovjetunionen, England, Frankrig og USA i 1945 var enige om, at Tyskland skulle afnazificeres.

Potsdam-aftalen
Af Potsdam-aftalen fremgår det, at det nationalsocialistiske parti og dets underorganisationer og de organisationer de kontrollerede, skal tilintetgøres; alle nazistiske indretninger skal opløses og der skal skaffes sikkerhed for, at de ikke under nogen form kan genopstå. Der skal forebygges mod opståen af enhver form for nazistisk og militaristisk virksomhed og propaganda.
Og forbudt blev Hitlers naziparti og dets daværende underorganisationer. Men herefter har der, til forskel fra i DDR, i Vesttyskland og nu i hele Tyskland aldrig været et forbud mod nazistiske partier og organisationer.
I FN blev der den 20. november 1963 vedtaget en antiracistisk konvention. I konventionen hedder det umisforståeligt, at Òenhver bistand til racistiske aktiviteter, indbefattet finansiering heraf é' er forbudt.
Helt uforståeligt er det derfor for mange i Tyskland, at NPDs landsorganisation årligt får et statstilskud på 700.000 Euro.
Både Potsdam-aftalen og FN-konventionen mod racisme overtrædes fortsat groft i Tyskland. Det gør de også i Danmark, hvor nazistiske partier og organisationer er tilladt.

Danmark
Med en hel del års forsinkelse vedtog Danmark i 1971 at ratificere den antiracistiske FN-konvention fra 1963. Men den overholdes ikke af regeringen trods opfordringer hertil.
Et groft eksempel herpå er DNSB, der er danske nazisters bevægelse, , som åbent spreder propaganda for fremmedfjendtlighed og racisme. I deres 'program' erklærer de åbent, at de ser det som deres opgave 'at videreføre og videreudvikle de tanker, som dannede grundlaget for den af Adolf Hitler skabte nationalsocialistiske bevægelse.'
Også i Danmark får den nazistiske bevægelse økonomisk støtte til at fremføre deres fascistiske paroler og ideologi.
Derimod har regeringen og folketinget frataget den økonomiske støtte til de tidligere kz-fangers foreninger og andre organisationer for aktive modstandsfolk under besættelsen.
Kronikken har tidligere været bragt i Kommunist