En forventet besparelse på 90 millioner er nu vendt til et underskud på omtrent en kvart milliard. Det taler sit eget sprog om fejlskøn og manglende styring

fra Lars Kruse, praktiserende læge i Rødekro
Efter moden overvejelse har jeg beluttet at offentliggøre nedenstående betragtninger om, hvorledes jeg selv oplever det sønderjyske sygehusvæsen anno 2005 og som jeg hører forholdene beskrevet fra kolleger og øvrige personalegrupper.
Jeg har selv arbejdet i Sønderjyllands Amt i snart 27 år, de første år på sygehuset i Aabenraa, de seneste 20 år i almen praksis, og har naturligvis mange gode venner og bekendte i sygehusvæsenet, ligesom jeg også har en del patienter i min praksis, som er beskæftiget derinde. Dygtige, arbejdsomme og samvittighedsfulde mennesker, som i årevis har passet arbejdet både dag og nat.
Det er dybt bekymrende at mange er rejst, mens andre overvejer det - og alle angiver de de samme bevæggrunde.
Jeg finder det meget beklageligt for os alle, skatteborgere i amtet, patienter og personale, at situationen nu er så kaotisk, at driften af Aabenraa Sygehus er ved at bryde helt sammen.

Lange ventetider
Vi har som praktiserende læger dagligt frustrationer over helt uacceptabelt lange ventetider, især indenfor ortopædkirurgien, med deraf følgende unødvendigt langvarige gener/lidelser for vore patienter, langvarige sygemeldinger og så videre.
En stærkt medvirkende årsag hertil er, at der simpelthen ikke eksisterer det nødvendige antal operationsstuer på sygehuset i Aabenraa. For eksempel fik jeg allerede før jul i en konkret sag oplyst, at den overlæge, som indsætter knæproteser, kun havde én, sige og skriver én operationsdag om måneden. Så tror da pokker, at der ikke sker noget på ventelisterne.
Den logiske konsekvens er naturligvis, at disse patienter i stort tal opereres på sygehuse i andre amter eller på privathospitaler, hvilket er med til at dræne amtets kasse.

Mangel på sekretærer
Der er svær mangel på lægesekretærer, og udskrivningsbreve på patienter, der har været indlagte, er ofte stærkt forsinkede til stor gene for både os og patienterne, når vi skal kontrollere og videreføre den iværksatte behandling, og også forbundet med risiko for fejlbehandling og manglende opfølgning.
I konsekvens heraf rykker vi de i forvejen stærkt overbelastede sekretærer for udskrivningsbrevene, hvorved de pålægges endnu en stressfaktor. Jeg har fået oplyst, at 14 sekretærer er rejst fra sygehuset siden sidste sommer.
Der er nu ansat tre fjernsekretærer, som kan skrive hjemme, men det er jo en ringe erstatning i betragtning af, at de ikke er oplært i den elektroniske patientjournal eller de anvendte systemer, og ingen har overskud eller mulighed for at tage sig af denne oplæring.
Flere er langtidssygemeldte og andre er svært stressprægede med dårlig søvn, grublerier over den håbløse situation, overarbejde og frustration over manglende indflydelse på egen arbejdssituation.

Ansatte flygter
Utallige overlæger er rejst i vrede og afmagt de seneste år. Så vidt jeg husker forlod 25 overlæger amtets sygehuse i 2003. Jeg mener at citere Helge Lauritzen (tidligere formand for sundhedsudvalget - red.) korrekt, når han sagde, at 'det må man regne med i en tid med forandring, det bekymrer mig ikke'.
Jeg kan love, at det bekymrer vi andre, og det virker som salt i såret, når Claus Toftegård i radio syd med begejstring beretter om, at der nu er ti polske læger på vej til Sønderjylland. Det er en ringe erstatning for dygtige, kompetente overlæger, som er dem, der for alvor skal producere og få tingene afviklet.
Det er ubegribeligt, at man ikke forsøger at etablere gode, inspirerende arbejdsmiljøer med arbejdsglæde og en deraf helt naturlig effektivitet for de resterende læger. Jeg er ikke i tvivl om, at viljen til at gøre et godt stykke arbejde er tilstede, hvis forholdene tillod dette.
Helt katastrofalt er det, at også overlæge Dirk Sina nu har sagt op. Han er i høj grad den person, som vi havde håbet kunne få kirurgisk afdeling på ret køl. Dygtig, flittig, engageret, afholdt af både patienter, kolleger og personale. Trist, trist.

Dårlig ledelse
Og hvorledes er det så gået så galt.
Ja, oplægget til den nye sygehusstruktur blev jo af amtsrådet overladt til Karsten Hundborg (direktør for Sundhedsforvaltningen - red.) og firmaet Rambøll, som stillede en besparelse på 90 millioner kroner i udsigt.
At dette nu er vendt til et underskud på omtrent en kvart milliard, taler sit eget sprog om fejlskøn og manglende styring, og man må forvente og som borger forlange, at man tager de nødvendige konsekvenser heraf.
Med hensyn til personaleflugten må årsagen søges i den ledelsesform, som både Karsten Hundborg og sygehusdirektør på Aabenraa Sygehus, Margit Weise i årevis har praktiseret.
Alle beretter om manglende lydhørhed og en stærkt diktatorisk ledelse, som er helt afvisende overfor personalets synspunkter og tarv.
Det kan undre, at man ikke via de enkelte personalegruppers faglige organisationer har vist vilje til at gøre op med dette. Det kan i høj grad også undre, at man ikke i amtsrådet har forlangt en redegørelse om årsagen til de mange overlægers opsigelse.
Kan det virkelig tænkes, at Karsten Hundborg har styret både forvaltningen og den politiske ledelse så stærkt, at ingen har haft mod eller vilje hertil? Det er utænkeligt, at man ikke i en privat erhvervsvirksomhed forlængst havde kulegravet problemet.
Vi er som borgere i amtet også arbejdsgivere for sundhedsvæsenets personale, og amtsrådsmedlemmerne er valgt til at administrere disse forhold på borgernes vegne. Derfor er det også disses ansvar at tilgodese acceptable arbejdsforhold for personalet og optimale behandlingstilbud for patienterne.
Ingen af delene er desværre opfyldt for øjeblikket.
Jeg kan kun opfordre amtsrådets medlemmer til at besøge sygehuset og få personalets egen version. Den taler for sig selv!