23 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej-siden mobiliserer i Norge

Nej-siden mobiliserer i Norge

Onsdag, 16. marts, 2005, 00:00:00

Skal Norge fortsat stå uden for EU? Det blev debatteret på en konference, som blev afholdt af LO i Oslo i samarbejde med det faglige udvalg i Nei til EU.

af Karina Rohr Sørensen
- Selvstændigheden er grundfjeldet i vores demokrati. I grundlovens §1 er det slået fast, at Norge er et frit, selvstændigt og uafhængigt rige. De, der tror, at stater er selvstændige inden for EU, er simpelthen ikke realitetsorienterede.
Så præcist udtaler Ståle Eskeland, der er professor i retsvidenskab ved universitetet i Oslo, sig om, at medlemskab af EU ikke kan lade sig gøre, hvis Norge skal bevare sin selvstændighed.
Debatten om norsk folkestyres vilkår, set i lyset af den nye EU-grundlov, var åbningsdiskussionen på en tre dages landsdækkende faglig konference, der blev afholdt i Oslo den forgangne weekend.
Konferencen var en del af nej-sidens forberedelse til den kommende kongres i norsk LO. En kongres der sandsynligvis tager stilling til om der skal anbefales et ja eller et nej til norsk medlemskab af EU i den kommende stortingsperiode.
Konferencen, der blev afholdt af LO i Oslo i samarbejde med det faglige udvalg i Nei til EU, valgte at sætte fokus både på de helt faglige perspektiver, men også på andre væsentlige politik områder.
Mulighederne for at føre en selvstændig politik på industri og energi området var i spil, ligesom spørgsmålet om norsk fagbevægelses mulighed for at få magt og indflydelse, i og udenfor EU var til debat. Fagligt aktive fra hele landet havde også mulighed for at få mere viden om velfærd, pension og ØMU, samt tage diskussionen om hvorvidt EU er et internationalt solidaritetsprojekt og modvægt til USA, eller der er tale om en Union, der vil håndhæve egne interesser som en selvstændig global aktør.

Kan Norge bevare selvstændighed
Men som udgangspunkt var hele debatten om, hvorvidt Norge kan bevare sin selvstændighed hvis de melder sig ind i EU.
Som modspil til den retsvidenskabelige professor, der befinder sig på nej-siden, stillede Inge Lønning, der er stortingsrepræsentant for Høyre op.
Inge Lønning var en aktiv fortaler for et ja, ved den sidste afstemning om norsk medlemskab. Han gjorde klart, at såfremt Stortinget ved næste valg får en sammensætning, der gør det muligt, er han parat til igen at tage kampen for at få Norge ind i EU. For ham er medlemskabet den eneste måde Norge kan undgå isolation.
- EU er i dag det eneste politiske tyngdefelt i Europa. I 1972 da vi stemte første gang kunne det gå at stå uden for. Der var der stadig alliancemuligheder, så Norge kunne gøre sig gældende. I 1994 burde vi have stemt ja. Udviklingen har vist, at vi har fået et stærkt EU, og de fleste er vel med på, at det der er sket i EU de sidste ti år er meget positivt. Især udvidelsen med Østlandene har vist at EU kan hjælpe lande med at udvikle sig på vigtige områder som demokrati, velfærd, menneskerettigheder og økonomi, sagde Inge Lønning.
Som han ser det er den nye EU-grundlov et godt bud på et politisk grundlag for fremtidens EU. Især er han begejstret for, at der nu er tale om en forfatning, der bygger på værdier. En forfatning, der i sit ide-grundlag er meget tæt på det værdisæt, man finder i Norge.

Unionens værdier
Høyres stortingsmedlem læste op af artikel I-2, som er den artikel i EU-grundloven der handler om Unionens værdier:
'Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd'.
Med dette som udgangspunkt argumenterede Inge Lønning for, at alle her kan se, hvad det er for en Union vi får. En union der bygger på demokrati, og respektfuldt vil være med til at forme en bedre verden.
Det tiltalte ham også, at EU med den nye forfatning kan spille en meget stærkere rolle som international global aktør. Det giver efter hans mening en unik mulighed for at bidrage til den globale sikkerhed, ved at forebygge og løse akutte kriser over alt i verden.
- At styrke EU er at styrke folkeretten. EU's nuværende udvikling giver os et realistisk håb om at løse globale problemer. Hvor de europæiske lande tidligere har påført fattige lande store problemer, kan man med den nye forfatning være med til at rette op på den uretfærdighed, sagde Inge Lønning.

Markedskræfter og demokrati
Spørgsmålene fra salen gik på, om han ser et problem i at de pæne ord dækker over et EU der i realiteten lader markedet og hensynet til den frie bevægelighed gå forud for hensynet til de mennesker der bor i unionen.
Han blev også spurgt om hvordan han kan anbefale at gå ind i et EU, når det betyder forringelser af muligheden for at bestemme over egne naturressourcer, og tab af mulighed for at agere selvstændigt internationalt.
Dette bekymrede ikke umiddelbart Høyre-manden:
- EU bygger på de samme værdier som det norske samfund. At læse forfatningen grundigt og på baggrund af enkeltparagraffer sige, at medlemskab er en dårlig ide, holder ikke. Vi bliver nødt til at se på den verden vi har i dag, her kan vi ikke blive ved med at stå udenfor. Vi skal være en del af det demokratiske fællesskab som femogtyve lande allerede har meldt sig ind i, konkluderede Inge Lønning.

EU er ikke mellemstatsligt samarbejde
Hans modstander, Ståle Eskeland, deler ikke disse synspunkter. Han brugte sit indlæg til at tale om forskellen på en traktat og en forfatning. Herunder gjorde han rede for at det fra et juridisk synspunkt er noget vrøvl at kalde EU-grundloven for en forfatningstraktat.
- Traktaten er den politiske aftale om at indføre en forfatning. Dokumentet er altså i sig selv en forfatning, ikke en forfatningstraktat, fastslog professoren i retsvidenskab.
Ståle Eskeland synes, at man skal stille sig selv to grundlæggende spørgsmål, før man overvejer at sige ja til norsk medlemskab:
- Kan Norge fortsat være et frit, selvstændigt og uafhængigt rige hvis vi melder os ind? Og vil Norge, Norden, EU og resten af verden blive et bedre sted på kort og på lang sigt hvis vi siger ja til medlemskab?
Han uddyber med de svar han selv er landet på:
- Hvis medlemskab betyder suverænitetsafgivelse er det ikke foreneligt med den norske grundlov. Det er urealistisk at forestille sig, at Norge fortsat kan sætte retningen for egen udvikling, med et ja til EU. At sige ja betyder, at man er parat til som land at lade andre tage de store beslutninger. Norge er i dag et ekstremt internationalt land, på en række forskellige niveauer. Det vil vi miste i EU. Det EU, vi har i dag, er meget fjernt fra et mellemstatsligt samarbejde.
Til spørgsmålet om, hvorvidt fremtiden er lysere i EU svarede Ståle Eskeland:
- Hvis man tror at verden bliver bedre, ved at man tilslutter sig den europæiske superstats privatkapitalistiske projekt, skal man stemme ja. Hvis man synes der er ting der bør være vigtigere end hensynet til det indre marked, bliver man nødt til at stemme nej. Jeg er ikke i tvivl om hvor mit kryds skal sættes.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. mar. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp