24 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Til debatten om klassekampen

Til debatten om klassekampen

Torsdag, 17. marts, 2005, 00:00:00

Til gode kammerat Bent Hansen, Rudkøbing som i Arbejderen den 12. marts i et ´åbent Brev´ kalder Pernille Rosenkrantz til orden, fordi hun har glemt eksistensen af klassekampen

af Peder Pedersen, Århus
Det kan være nødvendigt med sådan en kritik, for vel ved enhver historiker at kamp mellem undertrykkere og de undertrykte, har der altid været - ofte lidt i det skjulte; men somme tider i hundreder af blodige år; men derfor er det ikke enhver historiker eller andre højtuddannede, der erkender det.
Mon ikke også at Pernille er enig? Hun er måske bare ikke vant til at udtrykke sig på den måde.
At vi har ret, har vi alle beviser for, historien som nævnt; men om det så er myterne, hvor flertallet har valgt den ideologi, der bygger på jødernes oprør mod Ægypten, hvor de var slaver - og det senere opråb om at budskabet til de fattige ikke bare var til jøder; men til hele verden. Altså oversat til nutidssprog: 'Proletarer i hele verden, foren jer!'
Det ville være et kæmpe plus, hvis folkene erkendte dette.
Men når det er sagt, så vil jeg ikke være med til at forære Pernille til Socialdemokraterne. Når hun - bare for at nævne et eksempel - tager til USA som våbeninspektør, fordi der er kraftige forlydender om, at staterne har masseødelæggelsesvåben, så går hun partiets sko - for at bruge Brechts måde at udtrykke sig på.
Historien har lært os, at vi skal værne om dem vi har - der er brug for både kritik og offensiv støtte alle steder, hvor enhed kan samles om fælles mål.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. mar. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp