Det virker helt forkrampet, at globalisering nu bruges som murbrækker for reallønsudhuling og ringere arbejdsvilkår

fra Dansk Metal Horsens
Der er for tiden lønforhandlinger i gang på de fleste virksomheder i industrien. Vore forventninger til udfaldet af disse forhandlinger er positive. Der er en god beskæftigelse, og ordrebøgerne ser ud til at være pænt fulde. Indtjeningen har generelt været god.
Så på denne baggrund forventer vi, at der i forhandlingsforløbet vil vise sig fornuftig vilje til at nå en rimelig løsning, der afspejler både de gode takter i produktivitet og overskud, samt at reallønnen ikke udhules i perioden. Det burde være et mål, der er til at nå, uden at det slår de store gnister eller resulterer i konfliktlignende hårdknuder.
En ting falder os dog for brystet. Dansk Industri har været ude med meldinger om, at forårets lønforhandlinger bliver hårde, og at der helt sikkert vil blive rejst krav fra deres side om langt mere fleksibel arbejdstid. Dette finder vi er en utidig indblanding i de lokale forhold. Lønforhandlinger skal afgøres lokalt på den enkelte virksomhed ud fra de forudsætninger, der nu engang er til stede.
Men når man på forhånd udtaler, at forhandlingerne bliver hårde, er der jo blæst til kamp.
Når de tilmed mener, at lønkrav skal modsvares af krav vedrørende arbejdstiden, er det ved at løbe af sporet for dem. Overenskomsten har ganske klare regler for, hvordan arbejdstiden kan tilrettelægges på den enkelte virksomhed efter lokal aftale. Vores overenskomst er på det punkt meget fleksibel; ikke mindst på grund af arbejdsgiverens mangeårige pres for netop at få denne fleksibilitet ind i overenskomsten. Sigtet for arbejdsgiverne er, at komme udenom at skulle betale overarbejdstillæg, mens folk bare skal stille og arbejde, når der er mest behov for det. Nu er det ikke uden grund at overarbejdstillæg, tillæg for skæve arbejdstider og så videre netop kaldes gene-tillæg. Det er naturligvis fordi, det indebærer væsentlige gener for den enkelte, at skulle arbejde på skiftende og varierende arbejdstider, og det skal der kompenseres for.
Noget helt andet er, at spørgsmål om hvordan arbejdstiden tilrettelægges slet ikke har noget med lønforhandlingerne at gøre. Lønforhandlinger drejer sig alene om løn, og der er fastlagte terminer og spilleregler for, hvordan dette afvikles.
Det er vores opfattelse, at arbejdsgivernes hovedorganisation, Dansk Industri, søger at misbruge de årlige forhandlinger til at forfølge nogle mere politisk bestemte mål. De hælder benzin på bålet ved på forhånd at erklære, at det bliver meget svært, og at der skal stilles modkrav på andre fronter. De står ligefrem med tændstikken i hånden, når de siger, at det er den øgede globalisering, der er årsag til miseren.
Normalt fremstiller de globaliseringen som en stor, fælles positiv udfordring, der skal fremme nytænkning, kreativitet og omstillingsevne. I denne situation virker det helt forkrampet, at globalisering nu bruges som murbrækker for reallønsudhuling og ringere arbejdsvilkår. Samtidigt kan vi konstatere, at virksomhederne tjener penge som aldrig før, og at aktieejerne har kronede dage. Det virker ikke troværdigt, at det skulle indebære, at vi i den situation skulle acceptere forringelser på løn- og arbejdsforhold.

Vedtaget på generalforsamling 15. marts.