CO Industri og Dansk Industri har tilsyneladende begået politisk bigami og utroskab

af Per Benny Paulsen, Esbjerg
I en ny pjece om EU forfatningstraktaten har CO Industri og Dansk Industri tilsyneladende begået politisk bigami og utroskab i forhold til Danmark og de samfundsklasser, som betaler for at få medlemsrådgivning. Men der stikkes intet under bordet, og parterne skriver, at en lang række problemer løses med EU-forfatningstraktaten.
Desværre er retorikken flere steder i pjecen, at der er en ny akut, stigende terrortrussel mod Danmark. Denne udokumenterede terrortrussel bruger parterne som begrundelse for, at EU-forfatningstraktaten skaber en fast, slag- og handlekraftig mr. Euro med en stærkere hånd.
Derfor vil EU-forfatningstraktaten også ophæve Danmarks forsvarspolitiske og retlige forbehold, styrke sikkerhedspolitikken, politisamarbejdet, strafferetten og ejendomsretten, og princippet for medlemslandene bliver 'en for alle, alle for én', som man kender det fra NATO.
Parterne skriver endvidere, at Danmark har mistet suverænitet, og at mr. Euro via EU's nye forfatningstraktat skal generobre denne suverænitet og genskabe konkurrenceevnen, som er tabt under imperialismens globalisering med tigerøkonomierne i Asien.
Men parterne skriver ikke om hvorvidt konkurrenceevnen skal genvindes ved at mr. Euro griber ind i arbejdsmarkedsforholdene i Danmark. CO Industri og Dansk Industri tilkendegiver, at EU er en uholdbar, uforståelig og uoverskuelig labyrint, med voldsomme husspektakler, der ikke egner sig som godnatlæsning.
Og hvis man prøver at finde ud af EU's mange kompetancer, skal man rekvirere samtlige domme fra EF-domstolen. Men også denne komplicerede kompetancedeling vil EU-forfatningstraktaten løse. Så både beslutningsprocesserne og den højere matematik om hvornår et flertal er et flertal, og EU's spilleregler der fylder mange hyldemeter, er nu nedkogt i EU-forfatningstraktaten, fordi det skal være slut med de endeløse debatter og lange forhandlinger samt vetoretten. Men borgernes ytringsfrihed er dog et problem med den nye forfatning.
Så behændigt undlader CO Industri og Dansk Industri at fortælle om de krænkelser af retten til at distribuere politiske synspunkter, som er sket i de andre lande. Og parterne skriver ikke noget om våbeneksporten, så de atter kan gentage retorikken om den stigende terrortrussel. Pjecen er rigtig godnatlæsning for EU-tilhængere og de gamle førerdyrkere fra 1932-45.