De ikke-statslige bistandsorganisationer er tvunget til at reflektere over deres rolle i den fortsatte udviklingsproces i de afrikanske samfund

fra Sydafrika Kontakt
I alt for høj grad har de hidtil medvirket til at kompensere for de misforhold, som både interne og eksterne interesser - og ikke mindst den neoliberale udviklingsstrategi - har vedligeholdt eller endda skærpet. Størst ansvar herfor bærer naturligvis den statslige bistandspolitik, der har aftegnet retningslinierne for organisationernes indsats.
Bistandsorganisationerne skal være indstillet på konfliktforhold, der stiller dem i modsætning til magtinteresser i de afrikanske samfund. De skal være alliancepartnere i de afrikanske befolkningers demokratiske kamp. At de hermed kan udsættes for sanktioner fra magtens side, hører med til den rolle, der skal indøves i den kommende tid.
Den britiske regerings Commission for Africa 2005, hvis rapport nu foreligger, kan være et vigtigt instrument i udviklingen af en ny Afrika-politik. Sydafrika Kontakt opfordrer den danske regering til med alle kræfter og i alle relevante internationale fora at understøtte den britiske regerings omfattende initiativ.
Initiativet kan endnu nå at strande på den politiske og institutionelle uvilje, der tidligere har mødt så mange beslægtede forslag.
En folkelig deltagelse er nødvendig, hvis dette skal forhindres. Et stort antal af kommissionens forslag er i forvejen udsprunget af en sådan folkelig aktivitet. Argumenter, der i årevis er blevet fremført er nu endelig blevet hørt. Et klart tegn herpå er opgivelsen af den ensidige neoliberale økonomiske strategi, der søger at påtvinge de afrikanske lande en udifferentieret liberalisering af markederne.
Af øvrige forslag i kommissionens rapport skal fremhæves: fuld eftergivelse af ekstern gæld, hvor det er nødvendigt til indfrielse af basale udviklingsmål, ophævelse af sukker- og bomuldskvoter nu og afskaffelse af alle eksportsubsidier til landbruget inden 2010, yderligere ti milliarder USD årligt til forebyggelse og behandling af hiv/aids, og fordobling af den internationale bistand i årene frem til 2010.
En folkelig deltagelse er fortsat nødvendig ikke mindst for at fremme en demokratisering og nydefinition af internationale finansinstitutioner som Verdensbanken og IMF. Krav om demokratisering, gennemsigtighed og 'god regeringsførelse', der stilles til mindre udviklede lande, må nødvendigvis også omfatte de institutioner, der fremsætter disse ganske rimelige krav.
Men uden afrikanske befolkningers egen aktivitet vil et andet Afrika ikke kunne lykkes. En sådan selvorganisering står over for store vanskeligheder. Ikke mindst trængte livsvilkår, hvor fattigdom, sygdom og sult er vor tids egentlige masseødelæggelsesvåben, stiller sig i vejen for en sådan organisatorisk proces.
Deltagelse, intern konflikt og demokratisering er vejen frem. Et opgør med statsmagtens former i en række afrikanske samfund kan ikke undgås. Her må de sikkerhedspolitiske interesser, der kommer til udtryk i den såkaldte 'krig mod terror' - og som i alt for høj grad præger den danske regerings udviklingspolitiske program for Afrika - ikke stille sig i vejen for et folkeligt opgør med illegitim magt og de politiske interesser, der understøtter den.
I modsat fald vil den internationale bistand fortsat opsluges af ikke-demokratiske og korrupte styreformer. Uden et indre opgør med egne magthaveres misbrug og korruption vil vejen til forandring for de afrikanske samfund fortsat være spærret.

Vedtaget på generalforsamling den 3. april.