DKP/ML har afholdt landsmøde i København den 22 april for at gøre en status over den kommunistiske enhedsproces og de kommende opgaver.
af DKP/ML`s landsmøde
Rapporten fra den fælles arbejdsgruppe, som blev nedsat af landsledelserne i DKP/ML og KPiD, bekræfter, at der er en meget høj grad af enhed mellem vore to partier. Denne enhed indebærer, at der nu kan indledes en ny fase i enhedsprocessen, hvor DKP/ML og KPiD målrettet sætter kurs mod dannelsen af et nyt kommunistisk parti. På baggrund heraf foreslår DKP/ML`s landsmøde følgende:
1. at landsledelserne med afsæt i arbejdsgruppens rapport påbegynder udarbejdelsen af et fælles forslag til principprogram. DKP/ML mener, at de uafklaretheder og uenigheder, som arbejdsgruppen har påpeget, er af en sådan karakter, at de kan afklares i det nye kommunistiske parti.
2. at landsledelserne inden en fælles partistiftelse afklarer:
- efter hvilke principper det nye kommunistiske parti skal arbejde i forhold til den internationale kommunistiske bevægelse
- på hvilken måde det nye kommunistiske parti skal behandle og vurdere den kommunistiske bevægelses historie
Den videre afklaring af spørgsmål omkring den internationale kommunistiske bevægelse og dens historie fortsættes i det nye kommunistiske parti.
3. at landsledelserne på et passende tidspunkt udarbejder forslag til vedtægter, forslag til navn for det nye kommunistiske parti, forslag til kommunistisk presse mv.
4. at landsledelserne udarbejder en plan for medlemsdiskussioner af forslag til fælles principprogram, forslag til vedtægter mv.
5. at landsledelserne arbejder for en styrkelse af den fælles optræden i det faglige arbejde, blandt ungdommen, i fredsbevægelsen og i kampen mod EU.
6. at det eksisterende politiske og praktiske samarbejde og de ideologiske debatter mellem DKP/ML, KPiD og DKP fortsætter og udbygges.
7. Hvis DKP vedtager et kommunistisk program, indfører demokratisk centralisme som sit organisationsprincip og anerkender rapporten fra den fælles arbejdsgruppe, kan DKP/ML's og KPiD's landsledelser aftale at inddrage DKP i den videre proces.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278