Der går en lige linie fra Scavenius til Anders Fogh Rasmussen. Begge var/er lakajer for en fremmed magt.

af 4. maj-komiteen
Samtidig med at vi alle fejrer 60-årsdagen for Danmarks befrielse fra den nazistiske besættelse, må det være på tide, at sandheden om besættelsestiden omsider kommer for en dag.
Det siges, at den der ikke kender sin egen historie, er tvunget til at gentage den. Den politiske udvikling i dagens Danmark tyder på, at det endnu engang er sandt. Der går en lige linie fra Scavenius til Anders Fogh Rasmussen. Begge var/er lakajer for en fremmed magt.
Venstre, Konservative og Socialdemokratiet - samarbejdspartierne frem for nogen - må og skal vedgå deres ansvar og meddelagtighed i beslutninger og handlinger, der medførte ulykke, mishandling og død for mange kvinder og mænd i årene før og under den tyske besættelse.
I særlig grad må der peges på:
* Overgreb mod politiske og religiøse flygtninge, der søgte tilflugt i Danmark i årene før og under den tyske besættelse.
* Deportation af en lang række politiske og religiøse flygtninge, der oftest blev fængslet, anbragt i fangelejre eller henrettet i det land, de var flygtet fra.
* Kriminalisering, forfølgelse og internering af de kvinder og mænd, der gjorde modstandsretten gældende over for besættelsesmagten. Socialdemokratiet var stærkt medvirkende i bestræbelsen på at udstøde og stemple modstanden som 'terroristisk'.
* En erhvervsøkonomisk udnyttelse af besættelsestidens vilkår til egen fordel. De samfundsinteresser, der repræsenteredes af Venstre og Konservative var særdeles aktive heri. Ikke alene var der tale om en direkte kollaboration med besættelsesmagten, men også om en kynisk udnyttelse af befolkningens svækkede forhandlingsposition i de år.
Disse forhold må erkendes fuldt ud både af den danske stat og de politiske partier. Dette kræver en selvkritisk holdning, som måske i denne tid er mere påtrængende end nogensinde.
I disse år er den såkaldte krig mod terror, der frakender modstandsbevægelser retten til modstand mod illegitime stater og fremmed besættelse, også blevet forvandlet til en krig mod flygtninge. Det er ikke længere flygtningen, der skal beskyttes, men staten.
Mens 'krigen mod terror' har undermineret Genevekonventionen af 1949 om behandlingen af krigsfanger, har 'krigen mod flygtninge' på lignende vis undermineret Genevekonventionen af 1951 om flygtningenes beskyttede status. Den Europæiske Union er i sin flygtningepolitik blevet betegnet som en 'deportationsmaskine', der uden demokratisk kontrol overgiver de flygtende til fornyet usikkerhed, mishandling og elendighed. Mange overlever det ikke.
Erindringen og markeringen af 60-året for Danmarks befrielse bør være en anledning til besindelse. En anledning til at forløse den historiske skyld der hviler på både den danske stat og de politiske partier. En anledning, ikke alene til undskyldning og kompensation, men også til en nyorientering, der lægger fortiden til hvile ved at forhindre dens genkomst.

Mød frem på Københavns Rådhusplads den 4. maj klokken 18.00.