Et ja vil være en blankocheck uden fortrydelsesret, der vil betyde et afgørende skridt til opløsning af den danske stat og nation.
af Sven Tarp
Der må gøres noget. Der må skabes en modpol til det herskende system.
Men ikke en hvilken som helst modpol!
Vi må tage os i agt for de falske profeter. Vi må især tage os i agt for dem, der ønsker at sælge EU som en modpol til USA.
Naturligvis er der interessekonflikter mellem EU og USA. Naturligvis er der modsætninger mellem dem. Men det er modsætninger mellem ligesindede, mellem magter, der i bund og grund afspejler de samme interesser, storkapitalens interesser, finansspekulanternes interesser, våbenindustriens interesser.
Modsætningerne mellem dem bunder udelukkende i, at de repræsenterer forskellige kapitalgrupper, forskellige imperialistiske interesser. Alt andet er krusninger på overfladen.
Men det er netop disse krusninger på overfladen, som de søger at lulle os i søvn i. De søger at falbyde Europas dyder ved at fremhæve forskelle i kultur, forskelle i historie og navnlig forskelle i de rettigheder, som det er lykkedes arbejderbevægelsen at erobre og fastholde gennem de seneste 60 år.
Og det er så meget mere ironisk, som at et af hovedformålene med det EU-projekt, som de europæiske monopolgrupper barsler med, netop er at banke disse rettigheder tilbage.
Folkeafstemningen om EU-forfatningen den 27. september er derfor en skæbnetime for det danske folk. Her vil det blive afgjort, om vi skal kastes for storkapitalens løver, eller om vi fortsat skal have instrumenter til at forsvare vore tilkæmpede rettigheder...
Et ja vil være en blankocheck uden fortrydelsesret, der vil betyde et afgørende skridt til opløsning af den danske stat og nation.
Uddrag af tale holdt i Tangkrogen i Århus.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278