25 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU får åbne ladeporte

EU får åbne ladeporte

Tirsdag, 03. maj, 2005, 00:00:00

Det er jo meget smart, hvis det udelukkende handler om at indføre mere EU og jo hurtigere jo bedre, men hvis det handler om at få befolkningen med også, og hvis det handler om, at vi også skal have noget at skulle sige, ja så er det faktisk meget uheldigt

af Rina Ronja Kari, Borgerinitiativet Ja til Europa - Nej til EU-forfatningen
Med EU-forfatningen vil der komme en yderligere centralisering af beslutningerne. Det vil i sagens natur betyde, at beslutningerne kommer længere væk fra borgerne. Centraliseringen er mest udtalt i, at der kommer flere flertalsafgørelser, og i at der bliver givet en magt til politikerne, så de selv kan beslutte eventuelle ekstra områder, hvor EU kan lovgive på, og at de desuden, uden at spørge befolkningerne, kan gå fra enstemmighed til flertalsafgørelser.
Dette skal ses i det perspektiv, at regeringerne i EU-landene ofte er meget mere EU-positive end befolkningen, se bare i Danmark, hvor næsten hele Folketinget ikke kan få nok EU, mens befolkningen er meget mere kritisk, men bare sjældent bliver hørt af regeringen.
Men et tidspunkt hvor vi bliver hørt er ved afstemninger. Ved således at have åbne ladeporte behøver de ikke spørge befolkningen igen i meget lang tid.
Det er jo meget smart, hvis det udelukkende handler om at indføre mere EU og jo hurtigere jo bedre, men hvis det handler om at få befolkningen med også, og hvis det handler om, at vi også skal have noget at skulle sige, ja så er det faktisk meget uheldigt.

Uddrag fra tale holdt på Rød 1. maj i København.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. maj. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp