25 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Blod Bent

Blod Bent

Onsdag, 04. maj, 2005, 00:00:00

Der er nogen, der kalder Bent Blüdnikow for Blod Bent

af Niels Erik Danielsen, Høng
For Arbejdernes læsere, så er Bent Blüdnikow en, med et kunstigt skabt image som såkaldt blodig bidsk skribent. Der er nu ikke noget blodigt endsige rødt over ham. Tværtimod, han er en sur stodder, der er bladsmører på Berlingske Tidende.
Men Blod Bent har været ude og snakke med en potentiel historiker. Som Tante Berlingske åbenbart mener, har format til at skrive den nye Danmarks historie. Det er der åbenbart behov for, nu muren er faldet.
Den potentielle historiker bliver spurgt om, hvem der er den mest foragtelige person i Danmarkshistorien. Og han svarer nazileder Mads Clausen, hvilket er meget forståeligt. Men dernæst kommunisten Ib Nørlund! Han mener også i nyere tid, at da er det Erik Ninn Hansen og Svend Auken, på grund af fodnotepolitikken der er de mest foragtelige. Det kan åbenbart ikke blive for småt selv for en potentiel historiker.
Det kan da glæde, at Ib Nørlund så mange år efter sin død stadigvæk kan genere den borgerlige reaktion. Men set ud fra et historisk synspunkt havde man forventet, at det var mere naturligt, at foragte de politikere der brød grundloven og internerede Ib Nørlund i Horserødlejren sammen med hundredevis, af andre kommunister.
Heldigvis lykkedes det ikke, for de foragtelige danske myndigheder, at få ham udleveret til nazisterne. Han flygtede fra Horserødlejren og fortsatte kampen mod nazismen og for kommunismen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. maj. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp