25 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bluff om uddannelser

Bluff om uddannelser

Fredag, 06. maj, 2005, 00:00:00

Vi skal på det kraftigste opfordre inkompetente politikere til at blande sig uden om det faglige selvstyre, og holde sig til at sikre konkret uddannelsesgaranti igennem lovgivning

fra Autobranchens Fagforening afdeling 14
Alle disse valgløfter. Ingen tvivl om, at regeringen siger et, men gør noget andet. Anders Foghs motto 'det vi lover før valget, gennemfører vi også efter valget', hersker der ingen tvivl om, det er fuldstændigt rigtigt. Det er desværre ikke alle, som har gjort sig klart, at regeringen for at opfylde dette fortsætter i fuld fart med nedskæringer og forringelser.
Uddannelsesgaranti til de unge, som vælger en håndværksuddannelse, forsvandt allerede inden valget med indgrebet i skolepraktikordningen (SKP). Denne er på det nærmeste fjernet, hvilket er totalt respektløs over for de unge og deres uddannelsesbehov - en straf, som på sigt vil ramme de unge - men også virksomhederne, der desværre ikke har opdaget det endnu.
Allerede ved udgangen af 2004 blev de faglige udvalg presset til, af regeringen, at sætte nogle korte uddannelser i gang, med det mål for øje, at regeringen så havde skaffet flere ordinære praktikpladser. Disse uddannelser kommer formodentligt ikke til at fungere, for hvem vil have en halv uddannelse og hvilke arbejdsgivere vil ansætte en halv faglært, som ikke kan gennemføre en hel reparation. Skulle der være nogle få, som får en kort uddannelse, vil det uden tvivl også være dem, der står i først til at miste deres job ved nedskæringer.
Efter valget har der fra flere politikeres side - med Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard i front - været talt om, at genindføre mesterlæreren. De udtalelser, som er kommet bærer tydeligt præg af, at det er politikere, der udtaler sig om noget de ikke har forstand på. Mesterlæreren eksisterer fortsat, i bedste velgående, virksomhederne benytter sig bare ikke af denne mulighed.
Lad os slå fast, at vi gennem det faglige selvstyre er bedst til at tale uddannelse og udarbejde aftaler vedrørende uddannelser. Vi skal på det kraftigste opfordre inkompetente politikere til at blande sig uden om det faglige selvstyre, og holde sig til at sikre konkret uddannelsesgaranti igennem lovgivning, så skal det faglige selvstyre nok selv klare kvalitet og fornuft i uddannelserne, så de passer til de enkelte brancher.

Vedtaget på generalforsamling 26. april.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. maj. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp