Mange mener, at de fleste uden arbejde er dovne, men jeg betvivler, at det skulle gælde cirka 200.000

af Carsten Rütting Schweitz, København
Nogle af de store politiske samtaleemner i dag er efterløn, folkepension og de alt for mange ældre i årene fremover.
Der er nogle kloge hoveder der har sagt, at man ikke kan spå om fremtiden, det er sikkert rigtigt, men alligevel males fanden på væggen.
Det er meget man ikke sætter prisen på livsvigtig medicin til de ældre op, så kun få har råd til at købe den, og man på den måde begrænser den 'gamle fare', i de kommende år.
Der er et andet problem, der burde tages lige så alvorligt, nemlig arbejdsløsheden, hvis man ønsker den væk, hvad jeg ikke tror, den er meget god, når der skal forhandles løn og så videre.
Mange mener, at de fleste uden arbejde er dovne, men jeg betvivler, at det skulle gælde cirka 200.000.
Tilbage til den 'gamle fare' som man vil løse ved at sætte pensionsalderen op, så det 'grå guld' bliver længere på arbejdsmarkedet, det samme gør sig gældende for arbejdstiden og så delvis afskaffe efterlønnen.
Helt skørt er det nu ikke, set fra de gamles side.
For ved at sætte pensionsalder og arbejdstid op, og beholde det 'grå guld' længere på arbejdsmarkedet, skaber man en større arbejdsløshed, hovedsalig blandt de unge. Men problemet med de 'gamle' er løst, så må man til den tid prøve at løse det nye problem, måske med en ny medicin, eller som paven, forbyde brugen af kondomer, som jo desværre har haft en tydelig virkning rundt om i verden.
Som 76-årig takker jeg regering og folketing for, at jeg trods alt har fået lov til at blive så gammel.