25 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lejemordere i ¤¤civil helikopter¤¤

Lejemordere i ¤¤civil helikopter¤¤

Lørdag, 07. maj, 2005, 00:00:00

Drømmen om hurtige penge har fået titusindvis af udenlandske rambos til at valfarte til Irak for at slå irakere ihjel

af Carsten Kofoed, bestyrelsesmedlem i Komiteen for et Frit Irak
En bulgarsk helikopter blev for nogle uger siden går skudt ned 40 km nord for Bagdad, angiveligt af en raketdrevet granat, en såkaldt RPG`er, der er meget anvendt af den irakiske modstandsbevægelse. Det er langt fra første gang, at det lykkes modstandsbevægelsen at ramme besættelsesmagten i luften, hvilket højner moralen hos førstnævnte og svækker den tilsvarende for sidstnævnte.
Alle de 11 personer om bord på helikopteren, seks amerikanere, tre bulgarer og to fijianere, blev dræbt ved nedskydningen. De danske medier har rapporteret om en 'civil helikopter' (1), som skulle have været på vej til Tikrit nord for den irakiske hovedstad. Det er dog svært at se noget civilt i den. Bulgarien er med sine 500 soldater en del af besættelsesmagten i Irak. Fiji har mere end 200 regulære tropper i Irak, og omtrent 1000 fijianere har kastet sig ind i et af verdens usleste erhverv som professionel lejemordere, dem, som besættelsespropagandaen kalder 'sikkerhedsfolk' eller ligefrem 'forretningsfolk'.
Og de seks amerikanere? Ja, de var fra Blackwater USA, et amerikansk firma, der rekrutterer lejesoldater til militære opgaver overalt i verden, og som har pralet med, at det vil skabe verdens største private hær.
I Irak betales lønninger op mod 1000 dollars per dag for at beskytte besættelsesmagtens personer og institutioner, olierørledninger, strategiske steder og sidst men ikke mindst dræbe irakere, der kæmper for at befri deres land. Og drømmen om hurtige penge har fået titusindvis af udenlandske rambos til at valfarte til Irak for at slå irakere ihjel.
Det var i øvrigt også fire amerikanere fra Blackwater USA, der i marts 2004 blev dræbt i modstandsbastionen Falluja og slæbt gennem byen. To af dem endte med at blive klynget op i en bro over floden Eufrat til skræk og advarsel for andre lejemordere.
De 11 i helikopteren var dog ikke blevet afskrækket, og deres liv endte på en mark nord for Bagdad. I betragtning af deres mission må skæbnen siges at have været mild ved dem. Forhåbentlig er der andre, som nu vil blive afskrækket og lade være med at rejse til Irak for at blive rig på at dræbe landets indbyggere.

Noter:
1. Civil helikopter skudt ned i Irak, DR Nyheder Online, 21. april 2005, http://www.dr.dk/nyheder/udland/article.jhtml?articleID=249244

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. maj. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp