25 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Krav til nye styreformer

Krav til nye styreformer

Tirsdag, 10. maj, 2005, 00:00:00

For tiden foregår der en omfattende bølge af omstruktureringer indenfor hele den offentlige sektor. Kodeordet er; modernisering af den offentlige sektor

fra FOA Århus
FOA Århus er af den opfattelse, at den offentlige sektor både i stat, amt og kommune og på alle niveauer kan have godt af at blive gået efter i sømmene. Men skal der komme gode og holdbare resultater ud af de igangværende moderniseringsprocesser forudsætter det, at alle personalegrupper inddrages på et tidligt tidspunkt og i alle processens faser og på et ligeværdigt grundlag.
For FOA Århus er det dog vigtigt at påpege, at følgende betingelser skal være opfyldt, for at vi kan se positivt på ændringer af de politiske styreformer, nye styringsredskaber, ændret struktur med videre, og det er:
* Ændringer indenfor den offentlige sektor må ikke forringe velfærdsydelserne og det daglige forhold til borgerne.
* Nye styreformer og ændret struktur i den offentlige sektor må ikke begrænse det politiske systems indflydelse på: mål, ressourcer, personalepolitik, arbejdsmiljø og dialogen med borgerne.
* Borgernes demokratiske indflydelse både direkte og gennem det politiske system må ikke begrænses med de mange ændringer, der gennemføres nu.
* Ændringerne i den offentlige sektor må ikke føre til mere administration på bekostning af de borgerrelaterede opgaver.
* Nye styreformer og ændret struktur i den offentlige sektor må blandt andet have som mål at forbedre de ansattes arbejdsvilkår som den bedste vej til at opnå: højere kvalitet, øget effektivitet og større fleksibilitet i alle opgaveløsninger.
På grundlag af disse fem betingelser deltager FOA Århus positivt i alle forhandlinger og samarbejdsfora vedrørende forandringsprocesserne i den offentlige sektor.

Vedtaget på generalforsamling 27. april.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. maj. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp