25 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Erkendelse, undskyldning, kompensation

Erkendelse, undskyldning, kompensation

Fredag, 13. maj, 2005, 00:00:00

Regeringen anmodes desuden om at bevilge en symbolsk kompensation på 500.000 kroner til hver af de nulevende, der blev ramt af den forkastelige vold i nazismens interesse

fra Modstandsfolkenes Fællesfond
Til den danske regering
Til markering af 60-året for Danmarks befrielse fra nazismen den 4. maj 1945 og til erindring og advarsel til eftertiden henstiller Aktive Modstandsfolk og Modstandsfolkenes Fællesfond til regeringen, at den erkender danske myndigheders ulovlige, politiske overgreb imod udenlandske og danske modstandsfolk samt religiøst forfulgte før og under den tyske besættelse af Danmark 1940-45.
Regeringen opfordres til offentligt at undskylde og beklage de grundlovsstridige krænkelser og manglende respekt for de basale menneskerettigheder.
Regeringen anmodes desuden om at bevilge en symbolsk kompensation på 500.000 kroner til hver af de nulevende, der blev ramt af den forkastelige vold i nazismens interesse. Flere af de erstatningsberettigede har ønsket at donere kompensationsbeløbet til Modstandsfolkenes Fællesfond, der vil anvende midlerne til fange- og modstandsforeningernes drift og til belysning af modstandsbevægelsen og dens aktører ved støtte til bøger, udstillinger, dokumentarfilm, studierejser, møder og andre relevante former for oplysningsvirksomhed.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har givet udtryk for en vis anerkendelse af modstandsbevægelsens indsats og har udtalt sig kritisk om den uværdige kollaborationspolitik. Statsministerens undskyldning til 19 jøder bør dog rettelig udvides til at omfatte de næsten 500 andre forfulgte og udleverede.
Ny efterforskning har vist, at i det mindste følgende tyske modstandsfolk, der deltog i den danske frihedskamp, blev arresteret,udleveret og henrettet: Willi Boller, Conrad Blenkle, Max Ciesielsky, Kurt Granzow, Kari Nieter, Ernst Prussat, Ernst Sasse, Liselotte Schlachsis.
En handling som den skitserede fra regeringens side vil betyde en vis oprejsning efter den begåede uret og bryde et tabu.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. maj. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp