Men sådan er det i EU, for sådan er EU. Og sådan er det også i Danmark, for Danmark er med i EU. Frihed og demokrati? Hellere fodbold og bajere end jeres ¤¤frihed¤¤ og jeres ¤¤demokrati¤¤! Sådan tænker vi, kære bureaukrater i Strassbourg og Bruxelles.

Af Kjeld Stenum
I mandags var det EU-flagdag! Hånden på hjertet: Vidste du det? For mit vedkommende ville jeg i hvert fald ikke have vidst det, medmindre jeg tilfældigvis havde lyttet til en vestjysk regionalradio et par dage forinden, hvor begivenheden blev omtalt. Men det er ganske vist.
Der skal endda have været gratis uddeling af EU-flag til de kommuner og offentlige institutioner, der måtte ønske at gøre brug af det, fra Europaparlamentets kontor i København. Det var der nu ikke så mange af de gode vestjyder i regionalradioens område, der havde gjort brug af.
Helt nøjagtig var der vist kun en enkelt kommune, nemlig Ikast. Alle de øvrige havde pænt undladt at gøre noget. En talsmand for én af alle disse øvrige, nemlig Thisted Kommune, havde udtalt til regionalradioen, at de jo selv bestemte, hvilke dage de fandt væsentlige nok til at markere med flagning, og at de altså ikke havde fundet den her dag væsentlig nok.
Så det kniber med den her europæiske 'nationalfølelse' eller fælleseuropæiske identitetsfølelse, som nogle af de mest intelligente Europastats-tilhængere helt rigtigt har indset er en nødvendig forudsætning for nogensinde at få skabt et Europas Forenede Stater.
Man kan tvinge en hest til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke. Med gulerødder, pisk, trusler og rådne kompromisser kan man muligvis hale forfatningstraktaten i land. Selv det tegner dog til at blive en særdeles besværlig politisk proces.
Men hvis ikke man får skabt én eller anden følelse af fælles europæisk identitet, nytter det alt sammen ingenting. Er der ingen følelse i befolkningerne til at bære det hele, vil det i længden blive døden for Europas Forenede Stater.
Så man anstrenger sig. En ikke uvigtig del af det at skabe en fælles europæisk identitetsfølelse er at finde og markedsføre de rigtige symboler. Folk samles jo om symboler, og der behøves ikke at være ret meget indhold bag.
Tænk for eksempel på fodbold. Det kender man fra vist alle europæiske lande, her i landet handler det hovedsagelig om at være tilhænger af enten Brøndby eller FCK. Det er kun særlige farver eller tomme slogans, man samles om, der er absolut intet holdningsmæssigt i det, alligevel går folk så meget op i det, at det undertiden ender i gadeslagsmål og optøjer.
Det med symbolernes betydning har Europatilhængerne fattet for mange år siden. Man har valgt et af Europas smukkeste musikstykker skrevet af en frihedselskende europæer for et par hundrede år siden til 'nationalsang', nemlig fjerdesatsen af Beethovens niende symfoni, kaldet 'Ode til glæden'. Og man har valgt frihedens blå farve som grundfarve i det fælleseuropæiske flag.
Men det virker på samme måde, som når Brian Mikkelsen vil drive kulturpolitik. Det eneste, de gode EU-bureaukrater opnår, er at få folk til at afsky Beethovens underskønne musik og ignorere flaget, og så at gøre sig selv grundigt til grin.
Og de forstår det næppe selv, for de er så fjernt fra, hvordan vi almindelige mennesker tænker, og så fulde af god mening med det hele, at det er dem absolut ubegribeligt, at vi ikke kan samles om at markedsføre frihed og demokrati og så lidt socialt tingel-tangel og menneskerettigheds-lir som europæiske grundværdier.
Der er langt, langt, langt, langt fra Bruxelles til Thisted. Ingen af dem, der sidder dernede, er i familie med fiskere, der har måttet lægge op, landmænd, der har måttet vælge mellem at give op eller at investere så meget i specialisering, masseproduktion og udvidelser, at de var gældsat og slavebundet resten af livet, eller arbejdere, der blev presset til at vælge imellem lønnedgang eller at lade arbejdspladserne pludseligt forsvinde, fordi det var mere profitabelt for selskabsbestyrelserne at udnytte den EU-garanterede ret til kapitalens fri flugt over plankeværket.
Ingen af dem har set randområderne forvandles fra produktive lokalsamfund til uproduktive spøgelsesregioner, kun befolket af handlende og pensionister, og totalt afhængige af hver sommer at kunne prostituere sig til turister.
Men sådan er det i EU, for sådan er EU. Og sådan er det også i Danmark, for Danmark er med i EU. Frihed og demokrati? Hellere fodbold og bajere end jeres 'frihed' og jeres 'demokrati'! Sådan tænker vi, kære bureaukrater i Strassbourg og Bruxelles.
Og at vi tænker sådan er et produkt af selve den superstat, I forsøger at sælge til os. I har selv skabt hulheden i de slogans og symboler, I ønsker at få os til at købe. EU er grundlæggende et hæmningsløst marked, hvor kun den største storkapital magter at boltre sig frit. Nu vil I have en stat ovenpå.
Det er o.k., at I vil sælge den med lidt socialt snak og lidt om menneskerettigheder også. Sådan forsøger kapitalistiske stater altid at sælge sig selv. Det ændrer ikke ved, at kapitalistiske staters grundlæggende opgave er at sikre kapitalen dens ret og mulighed for at udfolde sig.
Ligesådan er jeres superstats grundlæggende opgave at sikre, at den største storkapital frit kan boltre sig. Det er muligt, I føler jer rigtig gode og idealistiske dernede i Bruxelles og Strassbourg, når I diskuterer sænkning af høj velfærd af solidaritet med de laveste velfærdsområder, og militærenheder, der kan drage ud i verden og kæmpe for fred og slå ihjel for menneskeret.
Vi, der snart skal miste vores arbejde, fordi fattige østeuropæiske bygningsarbejdere skal have lov til at tilbyde sig selv på slavevilkår og til en brøkdel af vores løn, vi køber den ikke.
Når de smukke fanfarer lyder, som skal forkynde Europastatens fødsel, vil vi vende os, dybt beskæmmede, og spytte i gruset. Ode til glæden? Føj for pokker! Så hellere en våd karklud!