¤¤Flere rettigheder til lønmodtagerne ¤¤. Sådan lyder en af overskrifterne i LO`s nye kampagne-avis om EU-forfatningen

Og det uddybes med følgende: 'EU-charteret styrker respekten for grundlæggende faglige rettigheder'. Og andetsteds: 'Charteret vil på grund af den store synlighed få en væsentlig politisk betydning, som vil kunne bruges til at forbedre lønmodtagernes rettigheder både på nationalt, europæisk og globalt plan'.
Store ord. Og det kan da også se meget tilforladeligt ud, at EU-forfatningen nu i artikel II-88 definerer unionsborgernes ret til at strejke.
Men det er ikke tilforladeligt. For det lægger i realiteten en bombe under det danske arbejdsmarkedssystem. Lad os se på, hvorfor.
Det såkaldte 'Charter om grundlæggende rettigheder' blev vedtaget på topmødet i Nice i 2000. Det har hidtil eksisteret som en politisk aftale mellem landene. Det nye er, at dette Charter nu trækkes direkte ind i EU-forfatningen, og dermed får det juridisk status.
Konsekvensen er, at EU-Domstolen får ret til at fortolke og afsige domme om ethvert område og emne, som er nævnt i Charteret. Dermed kan EU-Domstolen altså også pludselig fortolke og dømme i forhold til udstrækningen af strejkeretten, netop fordi strejkeretten er nævnt i charteret. EU-Domstolen kan for eksempel på anmodning fra en unionsborger eller et firma fortolke forholdet mellem en faglig konflikt og EU-forfatningens meget vidtgående regler for om fri konkurrence og varernes frie bevægelighed.
EU-Domstolens afgørelser i sådanne sager vil være umiddelbart gældende ude i landene, fordi EU-Domstolens afgørelser står over Højesteret og andre nationale retsinstanser.

Tilsidesætter Menneskerettighedsdomstolen
Charteret indeholder også et andet centralt problem: Den definerer ikke, at en unionsborger, der føler sig krænket af en dom fra EU-Domstolen, kan gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassbourg og få prøvet sin sag dér.
I formuleringen hedder det, at 'Unionen tiltræder den europæiske menneskerettighedskonvention', men 'tiltrædelse af denne konvention ændrer ikke Unionens beføjelser som fastsat i forfatningen.' Det er i sandhed en formulering, som kan give anledning til tolkning og strid. Men det er værd at huske, at 'Unionens beføjelser som fastsat i forfatningen' netop er fortolket som, at EU-Domstolen er højeste instans.
Man kunne tro, at det er en fejl, at forfatningen formulerer sig så uklart om forholdet til Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg. Men det er det ikke. Tværtimod blev dette problem diskuteret i detaljer, da Charteret blev udarbejdet af et særligt konvent, i 1999. Her advarede flere jurister - herunder generalsekretæren fra Menneskerettighedsdomstolen, Krüger - direkte mod, at Charteret skaber en usikker retsstilling for unionsborgerne.
Juristerne opfordrede til, at Unionen, - i stedet for at gøre Charteret retlig bindende - simpelthen skulle tiltræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i stedet for.
Men det ønskede EU altså ikke at gøre.

Artikel II-88:
Arbejdstagere og arbejdsgivere eller deres respektive organisationer har i overensstemmelse med EU-lovgivningen og national lovgivning og praksis ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på passende niveauer og i tilfælde af interessekonflikter ret til kollektive skridt, herunder strejke, for at forsvare deres interesser.

Artikel I-9, stk. 2:
'Unionen tiltræder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Tiltrædelse af denne konvention ændrer ikke Unionens beføjelser som fastsat i forfatningen.'