Der er en overset sammenhæng mellem servicedirektivet, Lissabon-strategien, forfatningsforslaget og GATS, viser analyse

af Drude Dahlerup
For kort tid siden lagde EU-kommissionen det kritiserede servicedirektiv på is - indtil videre i hvert fald. Men den samme dagsorden, der tilstræber en liberalisering af alle tjenesteydelser, også de offentlige, finder man i flere andre dokumenter, viser en nærmere analyse.
Servicedirektivet er del af en større proces. Der er en sammenhæng mellem servicedirektivet, Lissabon-strategien og forfatningsforslaget. I 'Lissabon-strategien', vedtaget af Ministerrådet i 2000, findes allerede de omstridte principper om 'oprindelsesland' og 'gensidig anerkendelse'.
EU-kommissionen, der ikke har noget folkeligt mandat, og som i dag er stærkt præget af neo-liberale kræfter, arbejder endvidere for samme principper i forbindelse med de løbende forhandlinger om GATS, WTO`s eget 'servicedirektiv'. Det er vigtigt at forstå denne sammenhæng.
Selv om servicedirektivet mod forventning skulle trækkes tilbage, så er presset for liberalisering af tjenestesektoren langt fra fjernet. Det er et spørgsmål, om de demokratisk valgte politikere overhovedet kontrollerer denne proces?
Servicedirektivet er blevet stærkt kritiseret, ikke mindst for 'oprindelseslands-princippet':
'Oprindelseslandsprincippet indebærer, at en tjenesteyder (en servicevirksomhed, red.) kun er omfattet af retsforskrifterne i det land, hvor han er etableret, og at medlemsstaterne ikke må indføre restriktioner for tjenesteydelser, som udføres af en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat. Tjenesteydere har derfor ret til at udføre tjenesteydelser i en eller flere medlemsstater uden at være underlagt de opgældende landes bestemmelser.' (Det oprindelige forslag fra kommissionen jan.2004: Kom (2004) 0002).
Liberaliseringsforsøgene gælder ikke kun løn- og arbejdsvilkår, men også miljøregler, autorisationsregler med videre. En virksomhed, registreret i Frankrig eller Slovenien, vil herefter kunne operere i Danmark efter registreringslandets regler.

Under bekvemmelighedsflag
Servicedirektivet hviler på et såkaldt horisontalt princip: Med få undtagelser omfatter det al service, som udbydes mod betaling. Hidtil har EU kun lavet sektor-specifikke regler for eksempel for den finansielle sektor, og EU-domstolen er kun gået ind på enkelte områder for eksempel tandlæger. Nu skal der åbnes op for hele tjenestesektoren.
Det er selve ideen med tjenestedirektivet, at medlemslandenes muligheder for selv at fastlægge regler for servicesektoren begrænses. Begrænsningen gælder også kommunerne. Hermed lukkes op for liberalisering eventuelt suppleret med en vis EU-harmonisering. Virksomheder i alle servicesektorer vil nu få mulighed for at 'sejle under bekvemmelighedsflag'.
Er servicedirektivet dødt?
Svaret er nej. Kommissionen har lagt forslaget på is i anledningen af den forestående franske folkeafstemning den 29.maj. Service-direktivet er nemlig blevet et varmt emne i den franske debat op til afstemningen og kritikken af den uhæmmede liberalisme i forslaget er intens. Forslaget er dog ikke mere dødt, end at det er under behandling i EU-parlamentet.
Men selv om servicedirektivet skulle falde, så lever principperne i andre dokumenter. Mange i debatten synes ikke at være opmærksom på denne sammenhæng. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har lovet, at danske regler ikke vil blive undergravet, men han har - desværre - intet seriøst grundlag for sådanne løfter.

Forfatningsforslaget
I forslaget til en forfatning for EU står der: Art.III-144: (....) forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser. Denne formulering fra de tidligere traktater er ikke fjernet i forfatningsforslaget. Tværtimod er der tilkommet en nye formuleringer.
Ifølge en ny tilføjelse til paragraffen, der nu hedder III-122, skal der laves en europæisk rammelov for liberalisering af serviceydelserne. Altså er kravet om et generelt servicedirektiv nu direkte indskrevet i forfatningen.

Domstolen - the dark horse
Domstolen er måske den vigtigste faktor i spillet. Den har erfaringsmæssigt i mange tilfælde virket som aktiv murbrækker for yderligere EU-integration. Karin Riis Jørgensen, MEP for Venstre, har sagt direkte, at hun hellere helt vil undvære et servicedirektiv, hvis det skulle ende med en udvandet udgave. 'Så kan vi åbne markedet via EF-domstolen', udtaler hun til Jyllands-Posten 24.3.05. Det var en forbavsende udtalelse fra en folkevalgt politiker.
Hvis man vil bremse tendensen til via EU-regulering at gøre alting, også kommunal service for borgerne, til en vare, så er der kun disse muligheder: Man må fjerne hjemmelen til at fremtvinge liberaliseringer fra forfatningen/traktaten eller man må indarbejde nye paragraffer, der eksplicit forhindrer denne markedsgørelse på de områder, vi mener fortsat bør reguleres politisk til gavn for alle borgere. Vejen gør via en forkastelse af det nuværende forfatningsforslag.

Der er en sammenhæng
Den franske politolog Raul Marc Jennar (forfatter til bogen 'Europe. La trahison des élites', Fayard 2004) har lavet en spændende sammenstilling af liberaliseringsparagrafferne i servicedirektivet, forfatningsforslaget og GATS. Analysen viser, hvorledes de samme intentioner, ja sommetider de samme formuleringer går igen i disse dokumenter, dog med interessante nuancer. Han kalder servicedirektivet 'et barn af GATS'.
Selv om servicedirektivet er taget af bordet for en stund, fortsætter de neo-liberale bestræbelser ufortrødent. Det sker blandt andet via det globale service-direktiv, GATS og via EU-forfatningsforslaget. Der er al grund til at tage holde øje med, hvad der sker bag kulisserne.
NyAgenda har oversat Raoul Marc Jennars analyse af formuleringerne i Servicedirektivet, Lissabon-strategien, GATS og forfatningsforslaget. Oversættelsen findes på hjemmesiden: www.nyagenda.dk
En af NyAgendas første rapporter vil handle om servicedirektivet og dets konsekvenser. Den vil udkomme i slutningen af maj.

Kronikken er hentet fra tænketanken NyAgendas hjemmeside www.nyagenda.dk