Den verdensbrand amerikanerne er ved at antænde i disse år, kan blive så stor at den river menneskeheden i afgrunden

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg
Til Stig Hegn. Tak for din kommentar den 19. maj til mit indlæg 'Internationalisme kan bremse reaktionen/En nutidig klasseanalyse'.
Jeg deler ikke din opfattelse af begrebet stalinisme, som brugbart på historien.
Vi kan diskutere historiens gang, herunder om der var alternativer til ikke-angrebspagten, men ikke på borgerskabet præmisser. Vil man leve op til betegnelsen marxist, må man også analysere historien, ud fra en klassemæssig analyse, ikke ud fra den ene eller anden person.
I mit oplæg på programkonferencen i DKP, medtog jeg de overvejelser partiet gjorde sig, i tiden op til Anden Verdenskrig; fordi der er mange fælles træk med nutiden. Flygtninge/indvandrere lægges for had og angreb på sociale rettigheder hører til dagens uorden. Derfor skulle partiets rigtige vurdering dengang, også ses som en appel om, at forstå alvoren i vores tid. Hvad kan vi gøre for at lære i 60-året for befrielsen fra fascismen?
Derfor henviste jeg til Dimitrovs og Togliattis beretninger, på den VII. verdenskongres i Komintern, som eksempler på den type klasseanalyse. Læren er, at det var arbejderklassen som hovedkraften, der befriede verden for fascisme og skabte et system for internationalt samarbejde, der skulle forhindre nye krige (FN).
Skal vi da ikke af al magt bruge den erfaring og bekæmpe krigen?
Den verdensbrand amerikanerne er ved at antænde i disse år, kan blive så stor at den river menneskeheden i afgrunden. Vort håb er, at vi begynder at forstå, at Mehmet i Ankara, Hassan i Cairo og Gladys i Chile, kæmper den samme kamp som vi gør. Hvornår slutter vi os sammen?