100 års forsvar for forfatternes ret til en andel af det økonomiske udbytte, hvis deres værker kan sælges, har gjort denne ret lykkeligt selvindlysende. Den samme ret er endnu ikke ligeså indiskutabelt tilkendt musikkens rettighedshavere.

af Pia Raug
Det er ikke første gang i historien, der er kæmpet og betalt dyrt for at forsvare ophavsretten. Det vil i vores tid heller ikke være hverken første eller sidste gang, hvor det nærmest er gratis at patronisere og latterliggøre forsvaret for ideelle rettigheder, samtidig med at de mindste brud på respekten for den materielle ejendomsret straffes hårdere end mange andre etisk alvorligere overgreb.
Sophus Claussen mistede sit job og faste indtægt på denne konto og fristede resten af sit liv en ulige kamp med regningerne for at kunne digte til eftertidens glæde.
Der er uhyggeligt meget i dette citat (se andetsteds på siden), som ligner vores tid 100 år efter. Systemskiftet 1901/2001. De materielt velbjergedes patronisering og skammen ud af bærerne af den ideelle skaben og retten til at være den, som selv høster lønnen for sin indsats. Angrebene på de såkaldt Kultur-Radikale. Jeg formoder, at omtalte 'Aandelige Skryder' må være Georg Brandes.

Bernerkonventionen
Danmark underskrev Bernerkonventionen i 1908 og det blev basis for dannelsen af den første komponistforening i 1915. I 1927 efter mere end 20 års kamp dannede de musikalske rettighedshavere Koda - først og fremmest for at sikre en rimelig betaling ved musikanvendelse i den nye Statsradiofoni.
Den væsentligste forskel på den gang og nu er, at det den gang for 100 år siden var de litterære rettigheder, som var ubeskyttede og som kampen stod om.
H. C. Andersen kunne i sin livstid bruges og blev oversat til utallige af verdens sprog; men han selv måtte leve på nas hele sit liv, og først i de allersidste år ejede han sin egen seng. Dette skyldtes, at danske litterære værker ikke var retsligt beskyttede ifølge internationale aftaler før 1908, på trods af at Bernerkonventionen blev etableret i 1886. Det havde ikke været tids nok for Andersen, men mange andre danske digtere og forfattere kunne måske have haft nogle - i hvert fald økonomisk - lidt mindre begrænsende liv.

Musikeres rettigheder
100 års forsvar for forfatternes ret til en juridisk sikret andel af det økonomiske udbytte, hvis deres værker kan sælges, oversættes, udlånes, kopieres eller på anden vis bruges har gjort denne ret lykkeligt selvindlysende. Det er kun ret og rimeligt. Men den samme ret er endnu ikke ligeså indiskutabelt tilkendt musikkens rettighedshavere.
De berettigede krav blive stadig efter mere end 100 år mødt med udtalelser som: 'Danmark skal ikke lukkes for den frie Tilstrømning af udenlandske Aandsprodukter.' og retslig og økonomisk sikring for udnyttelsen af musikalske frembringelser kan uden større protester jævnføres med nye skatter og afgifter (= Toldbeskyttelsen) - og det går jo på ingen måde i en tid med skattestop og i øvrigt udbredt og tilsyneladende efterhånden stueren kunstnerfjendskhed.
Kunsterne er blevet fremstillet nærmest lige så fremmede og farlige som de fremmede, som ikke regnes for at være mere værd end en madpakke-ordning. Det er dog så en trøst, at man i det mindste er i godt og solidarisk selskab. Både med de levende og de døde.

Sophus Claussen og Bernerkonventionen
Der er før i historien kæmpet og betalt dyrt for at forsvare ophavsretten.
Den 21. januar 1899 fik Sophus Claussen sin artikel 'En dansk Skribents Retsløshed' trykt i Lolland-Falsters Folketidende. Den handlede om sikringen af danske forfatteres juridiske ophavsret ved oversættelse gennem tilslutning til Bernerkonventionen og var foranlediget af en artikel, Georg Brandes havde offentliggjort i Politiken fire Dage før.
Claussen skrev blandt andet:
'é Der er ved disse Drøftelser (i Folketinget) fremført mange mærkelige Grunde. Meninger og Opfattelser, som man i høj Grad ville fordømme, hvis det gjaldt Gaarde, Pengeværdier og andet jordisk Gods, hævder man med radikal Dristighed, saa snart det gælder om at ophæve en Mands Ejendomsret til aandelige Frembringelser. Hans Bøger maa enhver oversætte, hans Kunstværker maa enhver reproducere. Danmark skal ikke lukkes for den frie Tilstrømning af udenlandske Aandsprodukter. Toppunktet er - saa vidt huskes - Hr. Alberti naaet til. Det var ham, som i Folketinget sammenlignede Sikringen af den literære Ejendomsret med en Toldbeskyttelse. Der findes ikke den svageste Lighed mellem de to Ting é'
Og senere i artiklen hed det: 'é Staten maa tiltræde Bernerkonventionen og skaffe vore Skribenter en retslig sikret Stilling, hvis de ved deres Talent formaar at trænge igennem udenfor vore Sproggrænser é'
Kritikken af folketingsmand A. P. Alberti, en af førerskikkelserne i det Venstre-parti der greb magten ved systemskiftet i 1901, virkede på Rasmus Claussen som et bagholdsangreb fra sønnens side. Her var et af de tilfælde, hvor digterens mangeårige afhængighed af faderens støtte førte til en pinlig konfrontation mellem den naturlige åndelige selvstændighedstrang hos en 33-årig redaktør og forfatter - og den politiske håndfæstning, Rasmus Claussen i realiteten præsenterede sin søn for ved denne lejlighed,

Fra Faderen
Colbjørnsensgade d 21/1 1899.
Kære Sophus!
Din Artikel i Dag skal altsaa være Takken for Forskudet paa de 600 Kr.? Du vil underminere eller rettere sagt modarbejde min politiske Stilling som Rigsdagsmand. Alverden ved jo, at Slaget til Alberti er ogsaa rettet imod mig. Det manglede bare, at jeg skulde finde mig i at blive modarbejdet af min egen Søn i mit eget Blad! Nej det finder jeg mig ikke i.
Saa længe jeg er Rigsdagsmand, skal Bladets Redaktion ikke føre anden politisk Mening end min. Jeg har indrømmet Eder begge fuldstændig Frihed, Jordan i social og lokal Henseende og Dig i æstetisk Henseende, skulde jeg da ikke saa have lov at forbeholde mig Retten til at bestemme Bladets Stilling i politisk Henseende? Jeg er vant til at høre af Dig: 'Maa jeg da ingen Mening have!' og jeg svarer dertil: Nej, ikke paa min Bekostning! Er Du ikke fornøjet med den Frihed for dine Meninger, Du har, saa søg at skaffe Dig en anden mere fri og uafhængig Stilling - hos mig kan du ikke faa en saadan, og jeg beklager i allerhøjeste Grad, at Du har kunnet lade Dig henrive til, for saadan en aandelig Skryders Skyld, at stille os begge i Gabestokken.
Din R. Claussen

Ovenstående er citeret fra Frans Lassons bog: Sophus Claussen og hans kreds - En digters liv i breve - bind I, Gyldendal

LARS H.U.G.
1) Hvad betyder ophavsretten for dig?
- Ophavsretten kan vi kun servere, sål ænge der stadig er råvarer og ressourcer at fremstille den af. Derfor er det også nødvendigt at styre forbruget og beskytte den. Ophavsretten er en truet dyreart.
2) Ophavsrettens fremtid?
- Hvis vi alle, når vi lagde vejen forbi bondemanden, sådan bare lige kunne stoppe op og tage lidt af hans afgrøder, sådan bare kun til eget forbrug, ih, hvor ku` det være hyggeligt!!! Men bare ikke for bonden. Han vil ikke overleve ret lang tid.

WILI JØNSSON
1) Hvad betyder ophavsretten for dig?
- Ophavsretten betyder både moralsk og økonomisk utroligt meget for mig, og det må det jo gøre for alle skulle man mene, jeg skulle i hvert fald finde noget andet at leve af.
2) Ophavsrettens fremtid?
- Ophavsretten er jo langsomt ved at smuldre væk, det er som om musik-kultur ikke er tilstede hos det danske folk, man tænker ikke på det. Vi ved jo, at det også er et mørke hos vores politikere. Men vi må jo kæmpe igen og råbe op.

ELISABETH G. NIELSEN
1) Hvad betyder ophavsretten for dig?
- Ophavsret betyder beskyttelse mod misbrug og betaling for brug af min musik. Afgiftspengene er betaling for sange med mere, som jeg skriver til mig selv eller andre, altså min levevej gennem 25 år som uafhængig, selvstændig og wanna-be selvforsørgende
2) Hvordan ser du ophavsrettens fremtid?
- Personligt ville jeg ønske jeg kunne være bedøvende ligeglad med cd-salg, piratvirksomhed/ kopiering med mere. - jeg ville virkelig ønske, jeg kunne net- og hustandsomddele såvel mine børne- som voksen-cd`er til fri afbenyttelse, hver gang. Problemet er bare, at jeg ikke aner, hvordan jeg som selvstændig næringsdrivende skaber skulle få mulighed for at udsende noget som helst , hvis ikke jeg havde nogen indtægt, på det jeg skaber. Og når jeg for eksempel osse arbejder indenfor en allerhjertensgerne brugt (og lånt /kopieret) genre som børnemusik (hvor man jo i forvejen konkurrerer med DR`s såkaldt 'public service' egenproduktion og storstilede markedsføring af ditto egne fortræffeligheder) - ja, så fornemmer jeg hvor vanskeligt det hurtigt ka bli' at opretholde økonomi som uafhængig kunstner til ikke bare at betale sin husleje, men osse sætte nye usikre projekter i gang.
- Og personligt kan jeg undvære både udestuer og gucci-tasker, men jeg kan ikke undvære alle de udtryk, der ikke kan betale sig. For mig som skaber, er det DØDEN at brænde inde med ideer, jeg brænder for - og dybt deprimerende, hvis det kreative overskud allerede tidligt i processen er er ved drukne i økonomisk uoverskuelighed, fordi man måske er en bedre sangskriver, end bogholder, forretningsmand og fundraiser.

PIERRE DØRGE
1) Hvad betyder ophavsretten for dig?
Som komponist er det generelt kun en lille del af ens arbejde der bliver honoreret i kontanter. Det har principielt ikke noget at gøre med ophavsretten, men alligevel er det tit den eneste indtægt man som musikmager kan registrere. Og derfor skal der uden diskussion holdes fast i ophavsretten. Vi leverer en vare hver gang vores værker enten bliver fremført live eller elektronisk.
2) Hvordan ser du ophavsretten I Europa?
Det er mit indtryk at ophavsretten i Europa forvaltes ganske fornuftigt, men det er svært at følge med. Det håber jeg at DJBFA gør på mine vegne. I praksis kan det være svært at kontrollere sine løbende rettigheds-indtægter.Det gælder de danske, men i endnu større udstrækning de udenlandske.
3) Ophavsrettens fremtid?
Det er vigtigt fortsat at holde ophavsretten i hævd og det er mit indtryk at vores forening gør alt hvad der er muligt i denne kamp.