Det er meningsløst at fastholde den danske folkeafstemning
fra Folkebevægelsen mod EU
I dag skal 'Forslag til lov om Danmarks tilslutning til EU's forfatningstraktat' til anden behandling i Folketinget. Det sker i en situation, hvor EU-grundloven er blevet afvist ved folkeafstemninger af befolkningerne i Frankrig og Holland. Og det sker efter, at Storbritanniens udenrigsminister Jack Straw har meddelt, at den britiske regering har standset ratificeringsprocessen. Den britiske regering har erkendt, at der ikke længere findes noget relevant afstemningstema.
Det er tilsvarende meningsløst at fastholde den danske folkeafstemning - og dermed ignorere det faktum, at Frankrig og Holland ikke kan ratificere den foreliggende traktattekst uden at kompromittere disse landes klare demokratiske afgørelser.
Derfor opfordrer vi dig til at stemme imod lovforslaget.
Sendt til alle Folketingets medlemmer inden gårsdagens afstemning om EU-forfatningen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278