Regeringen har lagt op til en ny begyndelse for EU. Foghs budskab er klart og ny-liberalistisk, mere marked.cHvordan rum præsenteres har stor betydning for historien og den måde, der føres politik på

Hvordan rum præsenteres har stor betydning for historien og den måde, der føres politik på.
De egenskaber, som rum tillægges og den måde de afgrænses på, er med til at danne de underliggende logikker for de dagsordener, der sættes. Ofte stilles der ikke spørgsmål ved dem.
Regeringen har lagt op til en ny begyndelse for EU. Foghs budskab var klart og ny-liberalistisk: mere marked og mindre samfund, fokus på vækst og et styrket EU på den globale scene.
For Fogh handler det om at videreudvikle EU til et redskab for en ideologi. Problemet er, at mange ved magten og muffen, ligesom Fogh, tænker på EU som et homogent rum.
En del af debatten om EU er præget af sådanne forfærdelige opfattelser. Det er der ikke noget nyt i.
Det har for eksempel været en udbredt opfattelse, at lokalsamfund, regioner og nationalstater adskilte sig i naturlige enheder, hver med deres identitet og dybe kulturarvsrødder - ja tilmed kristne kulturarvsrødder. Vel at mærke som isolerede samfund, der generede deres egen identitet.
Det, der her er i spil - og som udtrykkes af Dansk Folkeparti og højrefløjs-nationalister - er ikke en tilbageskuen, men et forsøg på en tilbagevenden til noget, som aldrig har eksisteret.
Denne opfattelse er nu hos den politiske elite slået om i at sætte EU som det absolutte, det naturlige og uafvendelige rum, mens nationalstaterne stort set anses for at være tomme skaller.
Til gengæld anses EU, for at være det naturlige rum for udvikling af en særlige EU-identitet - om end der er store uenigheder om, hvor den naturlige grænse går.
Også EU-rummet sættes i forhold til 'det derude', som kan være den anden rivaliserende supermagt, de underudviklede, de rivaliserende kulturer og så videre. Denne 'udgård' kan kun overvindes gennem et 'frit rum' for 'fri handel' .hånd i hånd med kontrol over arbejderbevægelsen.
'Vi kan ikke modsætte os globaliseringen mere, end vi kan modsætte os tyngdekraften' sagde Bill Clinton, der tilbringer en stor del af sin tid i et fly.
For dette 'ydre rum' er det ikke forskellighederne og diversiteten, der er afgørende. For nok har de forskellige festlige folkelige farver og en kulørt flora og fauna, men problemet er et andet. Disse lande er simpelthen 'bagud'.
Opgaven - der legitimerer alt - består i at få dem 'op' på sammen niveau, som imperialismens kernelande er på. Omverdenen ses med andre ord som en række rum - lande og regioner - der befinder sig på et forskelligt stade på en given udviklingslinie.
Kun ad denne udviklingslinie kan fremskridtene ske. Målestokken bliver så den hastighed, hvormed det sker, og det kan for eksempel måles i vækstrater.
En vision for en verden med et åbent Europa med høj grad af interaktion til alle sider, en verden af mange muligheder og som altid er i udvikling for og med borgerne, har ikke høj prioritet.