Udover den åbenlyse centralisering, så betyder den nye lov, at gymnasierne for fremtiden skal konkurrere med hinanden

af Pernille Rosenkrantz-Theil, MF, Enhedslisten
Folketinget har som en del af kommunalreformen vedtaget en lov, der overdrager ansvaret for gymnasier, hf, VUC fra amterne til staten, og gør uddannelsesstederne til selvejende institutioner direkte under Undervisningsministeriet. Udover den åbenlyse centralisering, så betyder den nye lov, at gymnasierne for fremtiden skal konkurrere med hinanden, med konstant fokus på bundlinjen.
I Enhedslisten er vi grundlæggende uenige i, at konkurrence og centralisering er vejen frem for gymnasier og andre ungdomsuddannelser.
Samarbejde gymnasierne imellem er efter vor mening en bedre måde at skabe gode gymnasier og et alsidigt udbud af ungdomsuddannelser.
Filosofien bag reformen er, at indbyrdes konkurrence er det der driver gymnasierne til at blive bedre. Men konkurrencen er ulige. De store gymnasier i byerne har mulighed for at udbyde flere fag end de mindre lokale gymnasier. Når bundlinjen er afgørende, og gymnasierne får midler pr. elev, så er det ikke svært at forestille sig, at de store stille og roligt vil udkonkurrere de små gymnasier. Konsekvensen bliver større risiko for nedskæringer og skolelukninger.
Med centraliseringen under Undervisningsministeriet får elever og lærere samtidig mindre indflydelse på deres hverdag. Når skolerne skal drives som forretninger, er der ikke plads til den demokratiske dialog på skolen.
Endelig har 'reformen' den konsekvens, at skolernes regionale forankring forsvinder. Det mener jeg er den helt forkerte vej at gå. En regional forankring er langt at foretrække: Skolerne er en del af lokalområdet, hvor også eleverne bor. Men det sidste kan der selvfølgelig blive vendt op og ned på nu, hvor der som konsekvens af nedskæringer og skolelukninger vil blive længere mellem gymnasier, hf med mere.
Det er samtidig heller ikke svært at se, at regionale politikere vil være mere tilbøjelige til at lytte til gymnasierne, og tage hensyn til deres økonomiske problemer, end finansministeren og Undervisningsministeriet der sidder meget langt væk fra den enkelte skole. Kommunalreformen betyder dårligere gymnasier Og vi risikerer, at de mindre gymnasier, der er med til at sikre et bredt udbud af ungdomsuddannelser over hele landet, forsvinder.