De aldersgrå vil gerne blive længere på arbejdsmarkedet, men det er altså svært at overbevise virksomhederne om, at de aldersgrå er samfundets ressource

af Claus Andersen, Århus
Der er altid arbejde nok til dem, der vil arbejde, sang Niels Hausgaard i 1979 i en tid med massearbejdsløshed. Gælder det også for det grå guld, eller er det falsk varebetegnelse, og 'findes det grå guld kun i håret' (børnecitat)?
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at de aldersgrå løber med de nye job. Det grå guld har tegnet sig for hele beskæftigelsesfremgangen, og det er en myte, at ledige over 50 år ikke har mange chancer for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Der er brug for det grå guld, og de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. De 58- og 59-årige skal aktiveres. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (CHF) varsler indgreb mod en særregel, der har fritaget de 58-60-årige for aktivering.
Det lyder da som et glimrende forslag, at man nu ændrer opfattelse af det grå guld som andet end gamle, der burde tænke mere på kistevalg og gravsted end på karriere og fremtidige jobmuligheder. Alder er ikke en sygdom. Vi stempler de aldersgrå med fordomme, som var det en handicapgruppe med særlige behov, og som en anden Don Quixote slås de aldersgrå mod myter og fordomme.
For en gangs skyld er jeg enig med CHF om, at 'det handler om at synliggøre ældre medarbejderes værdi for virksomhederne', og 'det er ikke sådan, at ældre bliver fyret hyppigere end yngre'.
Ældres vanskeligheder er, at har de først sluppet grebet i et job, er det svært at komme tilbage igen. Ledigheden blandt de aldersgrå er høj, og langtidsledigheden for seniorer er steget med 67 procent på landsplan i perioden 2002 - 2004. Risikoen for langtidsledighed stiger i takt med, at toppen bliver grå. De aldersgrå har tre gange større risiko for at ende i langtidsledighed.
De aldersgrå vil gerne blive længere på arbejdsmarkedet, men det er altså svært at overbevise virksomhederne om, at de aldersgrå er samfundets ressource. Fyns Stiftstidende har fundet sagens kerne, 'de burde gå ned i løn' (leder 4. juli).

Aktivering er spild
En række eksperter mener, at aktivering af ældre er rent spild. 'Aktivering er fuldstændig omsonst. Der er jo en årsag til, at de er ledige' (Martin Skov Rasmussen, sektorformand i HK Odense). Vi kan kun fjerne særregelen om aktivering, når der er arbejde til de 58-59-årige, og aktivering må ikke være aktivering for aktiveringens skyld.
Nok viser en ny undersøgelse, at det er mere truslen om aktivering end selve aktiveringen, der får de ledige i arbejde, men fri os aldersgrå for tåbelige offentlige projekter. Aktivering er jo ikke pynt på VK-regeringens eller DA`s ledighedsstatistikker. Giv de 58-59-årige et reelt arbejde og fastlås dem ikke i meningsløse løntilskudsordninger eller tåbelige ideer om ekstra folkepension til ældre, der bliver længere på arbejdsmarkedet.

Opkvalificering
At gå ned i løn er som at 'tisse i bukserne' og undergraver det danske overenskomstsystem. Igen er jeg enig med CHF: 'udfordringen består i at sikre, at vi har de rette personer med de rette kvalifikationer på rette sted'. I en temapublikation fra Danmarks Statistik læser man, at 'uddannelse ser ud til at være nøglen til et aktivt arbejdsliv, efter man er fyldt 60 år'.
'Håret bliver gråt, når hjernen rådner é. men man kan tænke alligevel' (børnecitat). Giv de aldersgrå den nødvendige opkvalificering og fjern de underlige dagpengeregler, der tvinger de aldersgrå på efterløn. Med op til 40-50 aktive år på arbejdsmarkedet skal de aldersgrå altså aktiveres. Kunne vi ikke erstatte ordet med forslaget fra CHF`s forgænger og kalde det 'kompetenceudvikling'? De 58-59-årige skal tvangskompetenceudvikles.