28 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hjerteløst socialdemokrati

Hjerteløst socialdemokrati

Onsdag, 10. august, 2005, 00:00:00

Det er forstemmende at høre Anne-Marie Meldgaard (S) føre sig frem som fortaler for (borgerlig) nul-tolerance- eller konsekvenspædagogik i forhold til de grønlandske kontanthjælpsmodtagere og andre marginaliserede grupper i det danske samfund

af Per H. Christiansen, Frederikssund
Hvad med sørge for, at de pågældende får ordentlige job-/uddannelsestilbud og levevilkår (hvilket man i årevis har forsømt), før der tales om hjemsendelse og reduktion af bistandshjælpen. Hvis/når grønlænderne siger nej til danskundervisning (aktiveringstilbud), skyldes det måske de kulturchock, mødet med dansk jante-/junglelov og kapitalisme har givet dem!
Er motivation ikke bedre end tvang? Jeg vil opfordre Anne-Marie Meldgaard til at komme til Frederikssund, hvor jeg selv bor, og hilse virkeligheden velkommen ved at melde sig græsslåning, hækklipning, tagrenderensning og snerydning på Servicegården, hvor man i årevis har aktiveret kontanthjælpsmodtagere, og således straffet især de (ofte 50-60-årige) ledige, som (fordi de hverken har kunnet skaffe sig rigtige job eller været 'smarte' nok til at ernære sig via sort arbejde) altså ikke har kunnet undgå dette slaveri.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. aug. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp