Når man, som jeg, har mulighed for at studere politiets arbejde, må man forbavses over så dyrisk billedet tegner sig
af Jonna Gram-Petersen, København
Jeg har engang læst et eventyr om en landsby, der boede ved siden af en drage. Og nogle gange åd dragen nogle af landsbyens beboere.
Sådan opleves livet på Christiania. Dragen kaster sin tunge over staden og snupper nogle stykker af os, alle dage, på alle tider.
Når man, som jeg, har mulighed for at studere politiets arbejde, må man forbavses over så dyrisk billedet tegner sig.
Politigrupperne, aldrig mindre end fire til fem ofte op til ti i hver gruppe, udser sig et 'svagt' emne for chikane, en ung anden/tredie generations indvandrer, en ung smuk pige, en hjemløs, en ilde klædt turist og så videre.
Hver dag, hele tiden, i de hyggeligste stunder angriber dragen, og alt vi kan gøre er at se til, imens én af vores venner, bekendte eller ligesindede bliver undersøgt på stedet, bliver slæbt eller marcheret væk for en arrestation, der sjældent varer mere end nogle timer eller til næste dag.
Infiltrationen af civile betjente er Saddam Hussein værdigt, bortset fra at de udfører deres arbejde så amatøragtigt, at Danmark ville være i knibe, hvis vi var afhængige af deres indsats.
Men den menneskelige pris, der er forbundet med deres 'arbejde', er, at man som beboer eller bruger af Christiania mister tilliden til sine medmennesker, hvilket er en utilgivelig handling.
Alle former for forretning bliver chikaneret i en grad, jeg mener, er forbudt ifølge politivedtægten.
I forrige uge holdt politiet ved Christianshavns metro en dag, næste dag havde de også et par betjente på perronen.
Da jeg så betjentene, som det første da jeg steg ud af metroen, spurgte jeg til hvad de lavede der, da jeg følte mig seriøst generet ved deres tilstedeværelse, jeg normalt først møder på Christiania.
Betjenten svarede mig, at hvis jeg ikke brød mig om stilen, kunne jeg bare holde mig væk.
'Eller flyt til et andet land, flyt til Sverige', sluttede han til mig store forbavselse med at sige.
Det er måske en velsignelse, at det kun er Christiania og dets brugere der bliver generet, for det må da betyde, at terrorismen ikke eksisterer i Danmark.
Vores politi er ikke optaget af Danmarks sikkerhed, de har tid til at have masser af betjente gående på Christiania.
I dag føles det som om Christiania skal generes til punktet, hvor alle forlader stedet, så Mærsk kan få sine lige linjer af veje mellem Operaen og Dronningens residens.
Jeg er også sikker på, at hvis man gik ind og undersøgte, hvor mange bøder der blev udskrevet i for eksempel år 2000 og sammenlignede det med år 2004-5, ville man finde en betydelig stigning, der ikke burde være mulig i et demokrati.
Jeg ville ønske, at nogen ville påtage sig at kæmpe mod dragen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278