Franskmændene spørger med rette om, hvilke endemål EU egentlig skal nå frem til

af Jan Vogel, Borgerinitiativet imod EU-grundloven for Frederikssund og opland
Søndag den 27. maj stemte franskmændene for anden gang igennem deres cirka 50 år lange medlemskab af EF/EU. De er ikke vant til demokratiske afstemninger. Sidst franskmændene blev spurgt var i forbindelse med indførelse af euroen i 2000, her var der kun cirka en procents forskel mellem ja- og nej-siden.
Denne gang var det godt 54 procent af franskmændene der stemte nej.
Kommentatorer i radio og tv talte mest om, at det var en stor skuffelse, og fremhævede de mest højreorienterede nej-sigere, selvom de cirka 20 millioner franskmænd der stemte nej kom jævnt fordelt fra de forskellige politiske partier. Det samme mønster som vi kender herhjemmefra.
Store dele af pressen sagde, at franskmændene ikke vidste hvad de skulle stemme om, at de blandede indenrigspolitik ind i nej-kampagnen.
Franske politikere argumenterede mod EU's fortsatte udvikling, med henvisning til EU-politikkens indvirkning på fransk indenrigspolitik.
Et eksempel herpå, der fik venstrefløjspartierne og fagbevægelsen op af stolene, var lovkravet om at alle franskmænd skulle arbejde gratis 2. pinsedag, alene for at opfylde kravene til EU's 'Vækst & stabilitetspagt'.
Hverken Frankrig eller Tyskland har hidtidig kunne overholde valutakravene, omkring deres fælles mønt euroen, fordi de slås med en stigende massearbejdsløshed, der er på mere end otte millioner.
Franskmændene spørger med rette om, hvilke endemål EU egentlig skal nå frem til. Et spørgsmål de ønsker en afklaring på, før de eventuelt vil tilslutte sig flere EU-stramninger.
1. juni var det blevet Hollands tur til at stemme, med godt 61 procent nej på baggrund af lignende argumenter. Så skulle man tro, at forfatningen/EU-grundloven blev opgivet. Men nej, fordi EU har fravalgt sig en plan B, er de tvunget til at fortsætte deres håbløse projekt.
På EU-topmødet 16 og 17. juni besluttede man sig for at holde liv i EU-grundloven/forfatningen med en forlængelse af tidsfristerne, så man bedre kunne nå at få sit budskab ud til de uvidende EU-folkeslag.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen valgte på den baggrund at udskyde den danske afstemning til en ikke nærmere fastsat dato.
Fogh lagde vægt på to ting, for det første at vi har lært af de afholdte afstemninger, at vi skal være mere konkrete i vores debat.
Det glæder os på nej-siden, det har vi længe efterlyst.
Det andet Fogh lagde vægt på var, at forfatningen/EU-grundloven ikke kunne fås bedre, altså ingen ændring i teksten.
Der er kun en fordel ved denne holdning, nemlig at 'Borgerinitiativet imod EU-grundlovens' mange nej materialer stadigvæk er aktuelle, og derfor fortsat vil blive anvendt.
Forud for næste møde afholdt af 'Borgerinitiativet imod EU-grundloven for Frederikssund og opland', på Elværket den 18. august klokken 19.30 har vi således uddeling ved Madsens Supermarked i Skibby Centret og på Frederikssunds gågade ved 'Vandkunsten' fra klokken 11 den 13. august.
Vi er naturligvis opmærksom på det snarlige kommunevalg, og derfor dæmper vi vores aktiviteter frem til efter valgdagen den 15. november.