Det er en borgerlig og liberal opfattelse, at det er selve forskellen og uligheden, der er samfundets store dynamo

Det var den sommer. Det bestemmende Danmark vender hjem fra ferien med opsmøgede ærmer og simple principper. Vi kan vente os, kan vi!
Man fornemmer allerede tonen. Der kommer hårde klasseudmeldinger, og retten til oprør kriminaliseres.
Den voksende ulighed er blevet et tema. Virkningerne af Fogh-regeringen bliver tydeligere og tydeligere. Ja støttepartiet Dansk Folkeparti kan ligefrem leve af dem.
Igennem nogen tid har folk i Venstre og Det Konservative promoveret ideen om uligheden som et altafgørende nyttigt princip for udviklingen af et moderne samfund. Vi skal nok komme til at høre mere om det. Jo større uligheden er, jo mere udvikling kan vi forvente.
Logikken er, at jo rigere folk bliver, jo mere vil de arbejde og bidrage uvurderligt til samfundet. Sådan er det i toppen.
Der er dog på ingen måde tale om et stereotypt princip. For befinder man sig i den modsatte ende i samfundet - lad os bare kalde det bunden - så er det lige omvendt. Det er en borgerlig og liberal opfattelse, at det er selve forskellen og uligheden, der er samfundets store dynamo og motivator.
Det gamle slogan - pengene ligger bedst i borgernes lommer - er stadig gangbar. At netop lommerne er et af de felter, hvor ligheden i samfundet måske er størst, skal man dog ikke lade sig narre af.
Uligheden er voksende. Det er blandt andet på grund af skattestoppet, der i sig selv kanaliserer flere midler fra de slunkne lommer over i de sprængfyldte.
Her skulle man tro, at der var et gevaldigt afsæt for Socialdemokraternes nye formand. Men hvad hører man fra Thorning-Schmidt, lidt om takster og busbilletter. Takststigningerne er selvfølgelig et problem, der skal bekæmpes. Men et erklæret socialdemokrati burde kunne stille med mere end det. Det var naturligvis også ventet, men der er noget om at en accelererende højreudvikling af Socialdemokraterne tager fart. Og det sker med opsmøgede ærmer og fuld energi! RESULTATER er nemlig Schmidt-demokraternes nye princip.
Tirsdag blev Patrick Mac Manus sigtet for støtte til terror via foreningen Oprør. Københavns Politi valgte rammen for denne handling med stor præcision. Det var 60-årsdagen for USA's terror atom-bombardement af Nagasaki. 'Den Fede Mand' dræbte 74.000 mennesker på stedet og 75.000 blev såret. Et stort antal kom til at lide af sygdomme og tidlig død.
Under mindehøjtideligheden spurgte byens borgmester om USA`s 10.000 atombomber bidrager til USA`s og verdens sikkerhed.
Anklagen mod MacManus er både båret af et klart politisk sigte og en juridisk logik, der har sin egen blindhed og netop derfor er farlig. Begge motiver er lige uhyggelige.
Terrorlovene og sortlistningen af en række organisationer er gennemført af først USA og så EU. Den danske regering har fulgt trop. Det er indlysende, at mange af de sortlistede organisationer vitterligt er terrororganisationer. Men der er andre imellem, hvor der er tale om organisationer, som opererer i en anden virkelighed en vores lokale.
Hvorfor er FARC uden videre en terrororganisation? Og hvor har FARC udøvet international terrorisme?
I offentligheden er der meget lidt reel viden om forholdene i Colombia, og hvad FARC rent faktisk foretager sig. Det er bare besluttet, at det er de. Hvis man mener, at FARC indgår i det colombianske folks kamp for demokrati og derfor imod det USA støttede regime, så er man pludselig kriminel.
Folkenes ret til at kæmpe for deres legitime rettigheder skal forsvares. Det er et vigtigt demokratisk princip.