Vi støtter velfærdssamfundet, men kun som en forbruger til en indkøbsvogn. Og vigtigst af alt, vi vælger de løsninger, der giver os flest mulige nye valgmuligheder

af Mattias Tesfaye
Vi støtter velfærdssamfundet, men kun som en forbruger til en indkøbsvogn. Og vigtigst af alt, vi vælger de løsninger, der giver os flest mulige nye valgmuligheder.
En kollega fortalte mig den anden dag om en episode på et eller andet universitet, hvor de havde inviteret Muhammed Ali til at fortælle om sit liv.
Han trådte op på talerstolen, fortalte lidt i alle verdenshjørner og spurgte om der var nogen spørgsmål. En student rejste sig op og ville høre om han kunne et digt. Den gamle bokser støttede sig til talerstolens kant og sagde langsomt og hæst og så, det ikke kan siges bedre:

MeWe

Så kan japanerne godt pakke deres karate og Haikudigte væk. Her er en bokser, og her er hans digt. Og med de to ord holder han fremtiden, min generation og alt hvad det indebærer i hans syvdobbelte verdensmester-næver.
Faktisk er hans digt netop udkommet på bog. Det er den svenske tænketank Kairos Future, der står bag udgivelsen af forskningsprojektet 'The MeWe Generation', der er et forsøg på at tegne et billede af den generation, der er født i Schlütter-Reagan-Thatcher 80`erne.
Os, der 1000 gange har hørt om Boutros Boutros-Ghali, men ikke aner hvor det ligger. Nu er vi kortlagt.
Bogen hævder, at vi på den ene side er ekstremt optagede af at realisere vores egne drømme, men at vi samtidig erkender, at drømme lever i fællesskaber.
Vi støtter velfærdssamfundet, men kun som en forbruger til en indkøbsvogn. Og vigtigst af alt, vi vælger de løsninger, der giver os flest mulige nye valgmuligheder. Det bør siges igen.
Vi vælger de løsninger, der giver os flest mulige nye valgmuligheder. Hvor er det rigtigt!
Opleves medlemskabet af dit politiske parti som en indskrænkning eller en udvidelse af dine personlige valgmuligheder?
Hvis du som fagforeningsmand går ind i en klasse på teknisk skole og siger, at de skal melde sig ind i fagforeningen, fordi 3F dermed garanterer, at de får, hvad de skal ha, så går det galt. Ingen melder sig ind.
Udsigten til, at en forkortelse skal bestemme deres løn- og arbejdsforhold, er skræmmende trygge og giver ingen nye valgmuligheder.
Derimod, hvis du går ind og siger, at de som en del af fællesskabet selv har indflydelse på deres arbejdsliv, og at de som uorganiserede ender uden valgmuligheder, ender besøget ofte med mange medlemskaber. Egentlig tankevækkende.
I begge situationer bliver sandheden fortalt. Den første er bare designet til kold krig og unge der søger tryghed. Den sidste til The MeWe Generation og vores trang til frihed.
Det danske overenskomstsystem er desværre ikke indrettet efter denne nutid. Tværtimod.
Lokale aftaler sammenskrives til store nationale overenskomster. Indflydelsen fortoner sig i takt med at afstemningerne sammenkædes. Og frustrationerne stiger over manglende konfliktret i forbindelse med lokale forhandlinger.
Både partier og fagforeninger i dansk arbejderbevægelse bør spørge sig selv:
Opleves et medlemskab hos os som en indskrænkning eller en udvidelse af de personlige valgmuligheder?

Mattias Tesfay har debuteret med bogen, 'Livremmen', om moral og etik