Til Pernille Rosenkrantz-Theill: Kan man overhovedet tænke sig selv uden sin nationalstatslige baggrund?

fra Finn Hermann, København
Til Pernille Rosenkrantz-Theill
Da jeg så dig citeret i dagbladet Arbejderen for, at 'nationalstaten er mig fuldstændigt ligegyldig', og at hvis du ikke kunne stemme for et internationalistisk 'nej', ville du stemme for det socialdemokratiske 'ja', blev jeg lidt chokeret.
Indtil jeg så det samlede interview med dig i Information 9. august. Heraf fremgår det jo klart nok, at du sætter din internationalisme op mod Dansk Folkepartis og andres nationalisme, og at du foretrækker et åbent og solidarisk internationalt samarbejde for den snævre, fremmedfjendske muren sig inde. Så vidt så godt. Måske skulle man opfordre dagbladet Arbejderen til at være lidt mere nænsom med at klippe i folks udtalelser.
Men interviewet efterlader nogle spørgsmål:
- Kan man overhovedet tænke sig selv uden sin nationalstatslige baggrund?
- Er nationalstaten dig i din politiske hverdag 'fuldstændigt ligegyldig'? Takker du aldrig 'din gud og skaber' for, at du er vokset op i et land, hvor der trods alt findes visse friheder, et vist uddannelsesniveau, visse muligheder for at kommunikere?
- Kan du overhovedet fungere som det engagerede og fantasifulde politiske menneske du er uden at have din nationalstatslige baggrund med dig?
- Du er meget knyttet til de uddannelsessøgendes kamp: Hvordan er den organiseret i andre lande?
- Du er kvinde og ung: Hvilke muligheder ville du have for at slå igennem i andre lande?
Med din formulering kommer du til at give indtryk af en vis forkælethed: 'Det kan godt være jeg har nogle specielle vilkår i Velfærdsdanmark og med Velfærdsdanmarks demokratiske muligheder. Men det er jeg ligeglad med!'.
Og det tror jeg ikke du mener. Den blotte kamp, som du er en energisk deltager i, for at forbedre disse vilkår, kunne jo slet ikke tænkes uden en bevidsthed om karakteren af din nationalstat. Der er jo ingen modsætning mellem din internationalisme og din nationalstatslige baggrund (kulturelt, demokratisk, uddannelsesmæssigté)
Tværtimod er din nationale baggrund forudsætningen for din internationalisme, din holdning til menneskerettigheder, til demokratisk deltagelse, din solidaritet, dit engagement i den internationale klassekamp.
Og hvis du nogensinde skulle komme i den situation, at der ikke var et internationalistisk 'nej', du kunne stemme for, tror jeg du ville være i stand til at finde andre og mere perspektivrige udveje end at stemme for 'det socialdemokratiske ja', som jo først og fremmest er et ja til bureaukratisering, centralisering og tilpasning til neoliberalismens markedstænkning.