Vi appellerer til alle demokratiske danskere om at forsvare de grundlovsbestemte rettigheder om ytrings- og pressefrihed
fra Folkebevægelsen Mod Nazisme og Aktive Modstandsfolk
Under påberåbelse af at ville bekæmpe 'terrorismen' har politikere og myndigheder med henvisning til de danske såkaldte terrorlove samt USA`s og EU`s terrorlister iværksat forskellige aktioner for at forhindre, underminere, kriminalisere og forbyde organisationer og enkeltpersoner at deltage i mellemfolkeligt solidaritetsarbejde.
Forfølgelsen af demokratiforeningen Oprør, der blandt andet arbejder for solidaritet med og støtte til frihedsbevægelser i Palæstina og Colombia, er et eksempel. Undertegnede foreninger støtter foreningen Oprør og dens fortjenstfulde arbejde.
Hele den pågående 'antiterror'-kampagne klinger hult og føres under falsk udhængsskilt. Politikere med flere støtter cg opretholder de danske nazisters radiopropaganda med diverse tilladelser og leder en lind strøm af skatteyderpenge - foreløbig over 500.000 kroner til 'førerbunkeren' i Greve og sikrer derved den racistiske og menneskeforagtende nazismens overlevelse og, som de selv siger 'videreudvikling'. Nazismens metoder var og er terrorisme i renkultur, men støttes altså aktivt af den danske stat.
Nutidens kollaborations- og krigspolitikere tåler sammenligning med dem, der under den tyske besættelse af Danmark, bestemte, hvem der var 'terrorist', nemlig frihedskæmperne, og forfulgte dem på alle tænkelige måder. Det skal ikke gentages i dag.
Vi kalder til kamp imod udpegning af fjender efter helt tilfældige lister, udfærdiget af tilfældige agenter i tilfældige lande. Vi appellerer til alle demokratiske danskere om at forsvare de grundlovsbestemte rettigheder om ytrings- og pressefrihed.
Vi opfordrer befolkningen til ikke at lade sig kyse, til at modsætte sig truslen fra et samfund med Big Brother i tronstolen og til at fortsætte og udvide solidariteten med frihedsbevægelser i andre lande.
Vær med til at passe og pleje solidaritetens smukke blomst.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278