Glubske pengetanke sætter sig på halvdelen af alle virksomhedshandler i Danmark. Efter få år sælges virksomheden igen, tømt for værdi.

af Karen Sunds, økonom.
Samtidig med, at politikerne varmer op til en debat om, hvorvidt vi overhovedet har råd til efterløn og folkepension, er det helt andre problemer, man slås med i de såkaldte kapitalfonde.
Hér har man nemlig så mange milliarder, der venter på at blive brugt, at de brænder i lommen. Kapitalfondene er ved at tage kontrollen over det danske produktionsapparat.
Ifølge finanseksperter vil kapitalfondene sætte sig på omkring halvdelen af alle virksomhedsopkøb i Danmark i 2005.
- Det er jo groft sagt sådan, at har vi en salgsparat virksomhed, der lufter bare lidt af penge, så er kapitalfondene parat, siger Arne Due Hansen, Enskilda Securities.
En af årsagerne til den store appetit på danske børsnoterede selskaber er deres enorme profitter. Ifølge Enskilda Securities vil de danske børsselskaber samlet set være gældfrie i 2007 og eje en nettoformue på omkring 25 milliarder kroner.
-Det er et varmt emne, hvad der skal ske med overkapitaliseringen i de danske selskaber. Der ligger mange kapitalfonde på lur, der har en hel anden kapitalstruktur i hovedet end i en børsnoteret virksomhed, siger Peter Bundgaard fra banken SEB Asset Management.
Kapitalfondene går efter opkøb af virksomheder i alle størrelser. Således er også de helt store globale fonde på vej ind i Danmark. Det er selskaber som TDC, medicinalvirksomheden Lundbeck, Danisco, Vestas, Coloplast,og GN Store Nord, de har i kikkerten.
På globalt plan ventes kapitalfondene alene i år at rejse 250 milliarder dollar - 1500 milliarder kroner - til nye opkøb. De kapitalfonde, der opererer i Danmark har typisk tilsagn om kapital fra banker og pensionsfonde på mere end 40 milliarder kroner.
Normalt er kapitalfondene ikke interesseret i at købe virksomheder, der koster under en halv milliard. Men pengerigeligheden er åbenbart så stor, at også disse kan blive offer for overtagelse. Eksperter forudser således, at fondene vil stå bag halvdelen af alle virksomhedshandler under en milliard kroner.
- Hvis vi kan præsentere dem for et set-up, hvor man i løbet af kort tid kan smelte for eksempel fire virksomheder sammen - og på den måde skabe en koncern med en omsætning på den anden side af 500 millioner, så er de interesseret, forklarer Henrik Audon, der har specialiseret sig i at vejlede i køb og slag af virksomheder som en del af et internationalt netværk.

Slug og spyt ud
Men hvorfor køber kapitalfondene virksomheder op og hvordan tjener de penge på det?
Kapitalfondene er et eksempel på, at kapitalismen bliver stadig mere snyltende. Fondene er endnu en gevækst, som ikke i sig selv producerer noget værdi, men som har specialiseret sig i at trække værdi ud af produktionsvirksomheder. De er et mellemled mellem pengeudlånerne - banker og pensionsfonde - og virksomhederne, som ønsker at låne penge.
Kapitalfondene har det erklærede formål at opkøbe virksomheder og sælge dem igen inden for en tidshorisont på tre-syv år. I mellemtiden bliver de så rationaliseret og 'gearet', som det hedder. 'Gearet' vil sige, at værdierne i virksomheden bliver belånt. Jo større belåning, jo højere gearing.
Kapitalfonde går ofte ind og investerer i opkøb og fusioner indenfor en bestemt branche, for derved at score gevinsten ved kapitalkoncentrationen. Det kaldes 'branchekonsolideringer'.
Når de indre værdier er trukket ud af virksomheden og den er belånt så højt som muligt, sælges den igen. Og kapitalfonden har scoret en kæmpe gevinst.
Kapitalfondene er så ivrige efter at købe, at prisniveauet bliver skruet op for virksomheder.
- Kapitalfonde dominerer i dag sammen med venturekapitalister totalt markedet for virksomhedsopkøb, og de er meget aggressive i deres prisfastsættelse af virksomhederne. Mens en virksomhed tidligere typisk blev handlet til tre gange det primære resultat (driftsresultatet), så betaler kapitalfondene i dag rask væk fem til otte gange driftsresultatet, siger Simon Collins , der er rådgiver i det globale revisionsselskab, KPMG.
Han advarer om, at banksektoren vil ende med at lide store tab i det opskruede marked.
Nogle mener, kapitalfondene kan være med til at give industrivirksomheder ro til at udvikle sig. Ved opkøbet bliver virksomheden nemlig afnoteret fra børsen, og behøver derfor ikke længere frygte hop i aktiekursen. Samtidig skulle fondene angiveligt være mere professionelle sparringspartnere for driftsledelsen.
Imidlertid viser en ny kandidatafhandling fra Handelshøjskolen i København, at kapitalfondene meget sjældent i praksis magter at forbedre selve driftsresultatet i de virksomheder, de opkøber. De store fortjenester, de opnår ved at købe, restrukturere og sælge virksomheder tjenes altså på andre måder.
I virkeligheden er det yderst risikabelt for en virksomhed at blive opkøbt at kapitalfonde. For efter at de er blevet forgældet - såkaldt gearet - og tømt for indre værdier, er de langt mindre modstandsdygtig overfor økonomisk krise .
- Det er ikke til at sige, hvornår lavkonjunkturen kommer. Men man kan risikere en kreditboble på grund af den lave rente. Der vil være virksomheder, som i den situation har en svagere egenkapital, fordi equity-fondene (engelske ord for kapitalfonde, red.) har gearet økonomien hårdere. I sidste ende kan det blive virksomhederne og bankerne, der sidder med øretæverne, siger Steen Thomsen, der er professor ved Handelshøjskolen.
Han frygter, at konsekvensen af denne udvikling vil være tab af ekspertise og arbejdspladser fra Danmark.
Det, der på overfladen ligner en indbyrdes kamp mellem forskellige kapitalgrupper har altså store konsekvenser for almindelige arbejderes hverdag.