Det arbejde, der udføres på Servicegården, er stærkt løntrykkende i forhold til folk, der søger at skabe sig en levevej gennem lignende beskæftigelser

af Per H. Christiansen, Frederikssund
På Servicegården i Frederikssund aktiverer man de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, der øjensynligt menes at fortjene pisk snarere end gulerod.
Her kan de enten få lov at istandsætte møbler/brugsgenstande eller indgå i diverse team, der servicerer byens pensionister med havearbejde (græsslåning, hækklipning, tagrenderensning og snerydning) eller udfører møbelafhentninger og flytninger samt affaldsafhentninger for kommunens institutioner.
Da reparationsarbejdet forekommer ekstremt trivielt, med mindre man er meget flegmatisk, foretrækker de fleste, som har styrke til det, det fysisk krævende havearbejde, der ofte foregår i akkordtempo og normalt er på fuld tid. Hvem vil bruge timer på at slibe, male, lakere møbler og andre defekter, der tit sælges for en slik eller slet ikke kan afsættes? Nej, så hellere knokle derudaf efter bedste evne for en ussel løn, det vil sige cirka 6000 disponible kroner om måneden!
Og kan man ikke klare mosten, fordi man måske har rundet de 50 år og ikke længere er så stærk eller har en dårlig ryg, så kan man ikke få lov til for eksempel kun at arbejde tyve timer om ugen, selvom man vælger havearbejdet, medmindre man har lægens ord på, at man er syg eller har nedsat arbejdsevne. Man er altså nødt til at tage en sygedag eller to, hvilket man dog ikke kan tillade sig ret mange gange, før man bliver mistænkeliggjort, det vil sige bedt om at stille med en lægeerklæring.
Og således hælder kommunen masser af skatteborgerkroner i byens læger, samtidig med at den i langt højere grad servicerer ejere end lejere af fast ejendom, skønt de førstnævnte burde kunne få råd til 'en rigtig havemand', især når man tager de senere års ejendoms- og friværdistigning i betragtning og ikke blot det rådighedsbeløb, der figurerer på bankkontoen, hvilket man gør i Frederikssund. Her i byen gælder det som alle andre steder om at tiltrække/beholde de velstillede skatteydere på bekostning af de mindre bemidlede.
Som aktiveret udlænding med dårlige danskkundskaber kan man også risikere at få et brev fra sin sagsbehandler, som man må bede andre om at oversætte, fordi det er på dansk, og hvori der står, at man har mistet en halv bistandshjælp (cirka 3000 kroner), fordi man for 14 dage siden glemte at få stemplet sit kontrolkort på Arbejdsformidlingen. Det må ellers siges at være en formalitet, der i situationen er helt uden betydning, fordi man i samme periode har stået til rådighed ved at slå græs i otte timer om dagen uden altså at få noget som helst ud af det.
Det er uanstændigt, og sagsbehandlere, der laver den slags numre, burde efter min mening omgående fratages bestillingen og aktiveres på lige fod med deres klienter!
I øvrigt er det arbejde, der udføres på Servicegården, stærkt løntrykkende i forhold til folk, der søger at skabe sig en levevej gennem lignende beskæftigelser.