Vedtagelsen om at udarbejde en Kommunistisk Vision for det 21. århundrede skete på DKP`s landsmøde i januar 1999. Hvordan er det siden gået med programarbejdet i partiet?

af Lars U. Thomsen, medlem af DKP Esbjerg.
Alt efter temperament kan man vælge, at se DKP`s nyere historie, som en komedie eller en maskerade. Er det Ruggiero Leoncavallos opera Bajadser eller Ludvig Holbergs komedie Maskerade>, der er forbilledet?
I januar 1999 besluttede DKP på sit landsmøde at udarbejde en Kommunistisk vision for der 21. århundrede. Det skete med udgangspunkt i tre hovedområder; kapitalismens udvikling, den europæiske union og socialistiske erfaringer.
Den nyvalgte landsledelse gik i gang med sit arbejde, men det viste sig snart, at der var stor modstand mod gennemførelsen af et programarbejde.
Vi brugte derfor mere tid på at diskutere nødvendigheden af et program end selve indholdet.

Ja, ja, nej, nej
Det kulminerede i november samme år, hvor Mogens Høver, Lole Møller med flere fik gennemført en omlægning af ledelsesstrukturen.
Dermed havde man opnået den ønskede virkning, at forhale processen med en diskussion om noget, der allerede var klart fastlagt i vedtægterne.
Der gik nu en tidkrævende proces i gang, hvor man skulle diskutere en ny ledelsesstruktur, som mundede ud i nyt landsmøde i løbet af foråret 2000.
Der kom fra dette landsmøde ingen klare vedtagelser, om programdiskussionen skulle fortsættes.
På landsmødet i Horsens i september 2001 fremlagde Ribe Amts distrikt et forslag til vedtagelse, der omhandlede en disposition for det videre arbejde og en tidsfrist til april 2002. Landsmødet vedtog den første del af forslaget, og forkastede den anden del om en tidsfrist.
I foråret 2002 kom der, på Ribe Amts initiativ, på et udvidet landsledelsesmøde et forslag om nogle rammer for det fremtidige arbejde.
Her besluttedes det, at der skulle ligge et færdigt forslag til landsmødet i 2003. (Se Skub fra april 2003).
I bjergprædikenen står der, at dit svar skal være: ja, ja, nej, nej!
Det er der nogen i DKP, der har tolket som en valgfrihed, at beslutninger er noget uforpligtende. Man kan svare ja og nej i flæng og slippe godt fra det!

Landsmødet i 2003
Der blev ligeledes på det udvidede møde lavet en beslutning om at nedsætte en programkommission, der også begyndte sit arbejde umiddelbart efter.
På landsmødet i maj 2003 var der fremlagt to forslag til programudtalelser. Et fra Ribe Amts Distrikt og et fra programudvalget. Efter forhandlinger i et udvalg nedsat af landsmødet lykkedes det at finde et kompromis., så dele af Ribe Amts forslag blev indarbejdet i det endelige dokument.
Kort tid efter landsmødet stod det klart, at beslutningen ikke ville blive efterlevet på grund af uenighed om indholdet i landsledelsen. Især den del der omhandlede enhedens metode, var åbenbart ikke spiselig for flere af medlemmerne.
På et ekstraordinært landsmøde i oktober samme år vedtog landsmødet en 'Foreløbig konklusion på programdiskussionen'. Med nogle mindre ændringer, var det det samme dokument som blev fremlagt på landsmødet i maj. Hvorfor så to kostbare landsmøder på et år?
Der kom ingen vedtagelser om en tidsfrist for, hvornår det endelige program skulle ligge klar trods den klare vedtagelse på landsmødet i 2002.
I oktober 2004 offentliggjorde landsledelsen i Skub, et Manifest for kommunistisk fornyelse og enhed. Der er meget svært at se formålet med et sådant manifest. Dokumentet har programmatisk karakter og det oplyses, at det vil blive fremlagt på landsmødet i 2005.
Var det besluttet på et landsmøde, at arbejdet skulle udføres? Nej, det fremgår klart af en klumme i Skub, at det var udført på initiativ af enkelte landsledelsesmedlemmer.
Da jeg på det udvidede landsledelsesmøde den 10. april i år spurgte om der kom et oplæg til landsmødet i efteråret; fik jeg at vide, at der ikke fandtes noget endnu, og formanden vidste heller ikke om der kom noget!

Beslutninger udskydes
Vi er nu, (i august 2005) fremme ved forberedelsen af efterårets landsmøde, og der er stadig ikke kommet noget dokument eller et forslag til en programudtalelse. I stedet ligger der et forslag fra Sydøstsjællands Distrikt og Vejle Amts Distrikt om at fremlægge en programmatisk udtalelse i 2007. Er det ikke for optimistisk? Hvorfor ikke i 2017 så det kan blive i hundredåret for Oktoberrevolutionen!
Denne fremstilling er ikke fuldstændig, men den kan give et billede af en proces, som åbenbart ikke må afsluttes. Hver gang der kommer beslutninger om noget konkret, fra landsmøde eller landsledelse, udskydes de til et senere tidspunkt.
Uden et program er medlemmernes mulighed for indflydelse på partiets kurs minimal. Det er overladt til en håndfuld kammerater efter forgodtbefindende at bestemme udviklingen.
Hele dette forløb er frugten af en strid om DKP`s eksistensberettigelse.
Der er mange i DKP, der ønsker et ligeberettiget samarbejde med Enhedslisten. Som det fremgår af navnet, er det en liste og ikke et parti. Den kreds der ønsker Enhedslisten som partiet, er modstander af et partiprogram for DKP.
Hvilken konklusion må man drage af forløbet?
Billedet med en maskerade er ikke grebet ud af den tomme luft. Det er meget svært at vide, hvad landsledelsen mener om de emner, der har været til debat i programdiskussionen. I stedet for at fremme dialogen, præsenteres der en uendelig række af dokumenter, manifester, vedtagelser med videre.

Konklusion
Der er kun en konklusion mulig: Den landsledelse der sidder nu er lammet af indre splid om programvedtagelsen. Derfor bliver processen hele tiden udskudt.
Rækken af fantasifulde krumspring, for at undgå programmet er bemærkelsesværdig. Det minder mest af alt om en maskerade, fordi ledelsen foregøgler, at der sker noget, mens det modsatte er tilfældet.
Man kan spørge sig selv, om det er en værdig udvikling for et kommunistisk parti? Vil arbejderklassen satse på et parti, der ikke engang er i stand til at gennemføre organiseringen af en programdiskussion? Hvordan vil det så bære sig ad med at bygge den enhed, der skal forandre samfundet? For slet ikke tale om at fastholde socialismen?
Svaret burde være indlysende.