I et læserbrev 30. august her i bladet kommer Erik Greve med en række påstande om opgørelsen af den danske inflation, som ikke er korrekte
af Carsten Boldsen Hansen, kontorchef, Danmarks Statistik
Udviklingen i forbrugerprisindekset - eller inflationen - opgøres af Danmarks Statistik, som er fagligt uafhængig og partipolitisk neutral. Hverken politikere eller andre uden for Danmarks Statistik har indflydelse på, hvordan den officielle statistik opgøres, heller ikke forbrugerprisindekset. 'Staten' har derfor heller ikke indflydelse på opgørelsen af inflationen, som det hævdes.
Forbrugerprisindekset opgøres ved hjælp af metoder, som bestemmes af Danmarks Statistik. Det er også Danmarks Statistik, der udvælger de varer, der indgår i beregningen. Varerne udvælges i en stikprøve, der løbende opdateres, så de hele tiden er repræsentative for husholdningernes forbrug. Dermed bliver forbrugerprisindekset et mål for den gennemsnitlige prisudvikling i samfundet.
Både beregningsmetoder og vareudvælgelse sker på et så fagligt og objektivt grundlag som muligt, hvor vi følger internationale standarder og en række EU-forordninger på området.
Interesserede kan se mere om beregningen af forbrugerprisindekset på vores hjemmeside: www.dst.dk/priser. Her kan man også se, hvilke varer og tjenester, der indgår i indekset.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278