I Søndagsmagasinet den 21. august kunne den danske befolkning atter stifte bekendtskab med to flygtninge, som Danmark har bragt i fare med udvisning til de pågældendes hjemland. To mænd udvist til Afghanistan, og som i dag kun overlever, så længe de kan holde sig skjult for deres forfølgere i landet

af Mona Ljungberg, Støttekredsen for Flygtninge i Fare
Skandalen var til at tage og føle på. Den ene af de afghanske mænd kunne nemlig fortælle, at Danmark havde forværret hans situation ved forinden hans tilbagevenden at kontakte hans forfølgere, hvilket i Søndagsmagasinet blev bekræftet af Flygtningeministeriets danske attacher i Afghanistan.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen, der ellers har benyttet enhver lejlighed til at beklage og klante fordums regeringer for Danmarks asylpolitik i nazitiden, har åbenbart valgt at forholde sig tavs til Søndagsmagasinets afsløringer. Afsløringerne af, at statsministeren og hans regering behandler mennesker på flugt nøjagtigt lige så slemt som den fordums regering, han klanter. Statsministeren har ingen beklagelser til overs for nutidens forfulgte, der udvises af Danmark, - ingen påbud til myndighederne om at ændre udvisningspraksis og sikre forfulgte menneskers liv, for således at undgå gentagelsen.
Forsvarsminister Søren Gade var ikke tavs den omtalte søndag. Han kom pludselig på banen med et forslag om at overflytte de danske fredsbevarende styrker i Kosovo til Afghanistan. Raffineret timet, for gemt og glemt blev kritikken af Danmarks udvisningspolitik af forfulgte asylsøgere ikke bare til Afghanistan, men også til Irak, Iran, Somalia og ikke mindst Kosovo, som Søren Gade foreslår at flytte de danske fredsbevarende styrker fra.
Og der bliver noget for Søren Gade at forsvare. For hverken Søren Gade eller regeringen kan være uvidende om, at en hel etnisk befolkningsgruppe i Kosovo 'romaerne' er ved at blive totalt udslettet i de lejre, som de er tvunget til at opholde sig i dernede. Dertil lurer i Kosovo en ny krig lige om hjørnet. Situationen i Kosovo er højspændt og sprængfarlig for hele Europa.
Kosovo er et område, som vi her skal beskæftige os lidt med, især situationen for de forfulgte romaer. I støttekredsen har vi kontakt til flere afviste flygtninge fra Kosovo, både romaer og albanere. Undertegnede valgte derfor denne sommer selv at tage til Kosovo for at se lidt mere på, hvad der foregår. Indledningsvis skal understreges, at selvom denne artikel beskæftiger sig med albanske forfølgelser af romaer, har nogle af de albanere, der flygtede fra Kosovo, imens serberne var stærkest og ved magten dernede, fortsat behov for deres opholdstilladelser i Danmark.
For at vende tilbage til Kosovo, og hvad der ligger i forsvarsminister Søren Gades forslag om at trække de danske fredsbevarende styrker ud, er det helt åbenlyst, at romaerne i Kosovo på nuværende tidspunkt er ved at blive udslettet, langsomt men sikkert og med FN- og NATO-landene som passive tilskuere. Alle romaernes huse ligger i dag i ruiner, og har gjort det siden NATO-invasionen i 1999, hvor albanske nationalister fordrev romaerne og brændte stort set alle deres huse af.
Ruinerne fra romaernes nedbrændte huse ligger i dag side om side, i en spøgelsesby der vidner om, de fortrædeligheder, der har fundet sted. Det gør også de såkaldt midlertidige nødlejre, som tilbageværende romaer nu på sjette år er henvist til, hvilket i denne forbindelse vil sige, nødlejre på jordarealer, der er så forgiftede af bly fra Kosovos tidligere minedrift, at albanerne ikke selv vil være der. Jorden i lejrene er giftig, vandet er giftigt, vinden er giftig, - bringer støv fra de omkringliggende meterhøje blyslagger lige ind i romaernes lejre. Her lever de internt fordrevne romaer i primitive træskure smækket op af FN og NATO for fem år siden. De sanitære forhold i lejrene er hæslige og ildelugtende. En container gør det ud for toiletter, som flere hundrede mennesker skal deles om. Et brusebad er for romaerne i dag en luksus, der hører tiden før NATO krigen til, dengang før 1999. Heller ikke den nærliggende flod kan romaerne bade i, vandet i floden er som jorden og vinden forgiftet af bly.
Især børnene er sårbare overfor de høje koncentrationer af bly i lejrene. Børn fødes med blyforgiftning, dør af blyforgiftning, en langsom og pinefuld død. Ikke alle børnene dør, nogle dør. Andre vokser op med alvorlige hjerneskader grundet de store blykoncentrationer i lejrene. Også voksne bliver syge og dør. På dødsattesterne har døden altid en anden årsag, for bly nedbryder immunforsvaret, og der sker ingen kvalificeret eller uvildig obduktion. Symptomerne på blyforgiftning starter som regel med urinvejsinfektion, nyresvigt, svimmelhed kvalme og fortsætter med opkastninger og indre blødninger, der ikke vil høre op. Disse følgesygdomme får skylden for romaernes sygdomme og død, ikke blyet.
Måske vil Søren Gade og regeringen til sit forsvar sige, ja men den albanske kommune, som romaerne blev fordrevet fra, har endelig accepteret et forslag fra FN i Kosovo, om en genopbygning af romaernes tidligere bydel og en tilbagevenden af romaerne, det er ganske vist. Ja, det er ganske vist. Men det er også ganske vist, at det koster penge at genopbygge romaernes huse, og at FN- og NATO-landene har mere travlt med at presse roma-flygtninge tilbage end at investere i projekter for fred, stabilitet og genopbygning i Kosovo.
Det er også ganske vist, at albanske ultranationalister, og dem er der mange af i Kosovo, satser på krig, når det internationale samfund her i september skal afgøre Kosovos fremtid. En betydningsfuld albansk politiker, Adem Demaci, for albanerne ikke en hr. hvem som helst, har i radio og tv direkte opfordret albanerne til at indlede en ny krig for at opnå et selvstændigt albansk Kosovo. Vi skal ikke længere tilbage end marts sidste år, hvor det kom fuldstændig bag på NATO og FN, at albanske nationalister indledte et lynangreb imod mindretallene af serbere og romaer.
Der er altså al mulig grund til at tage de nuværende albanske trusler om at angribe alvorligt, men i denne situation foreslår forsvarsminister Søren Gade at trække de danske fredsbevarende styrker væk derfra. I denne situation presser Danmark flygtninge tilbage til Kosovo, på samme måde som Danmark forsøger at tvinge forfulgte tilbage til Afghanistan, til Irak, til Iran og Somalia til fare for de pågældendes liv. Man kan med rette spørge, hvad gør Danmark og hvad har Danmark gjort for at sikre de resterende romaer i Kosovo imod udslettelse.
For der er ikke mange tilbage af de oprindeligt cirka 8000 romaer i Kosovo. Af disse 8000 lever 600-800 i de blyforgiftede lejre. Et mindre antal romaer i Kosovo er de heldige ejere af et hus eller familie med et hus i en af de små tilbageværende serbiske enklaver. Yderligere et mindre antal romaer er det lykkedes at søge tilflugt i vest-europæiske lande. Et uvist antal er dræbt. Resten har søgt tilflugt i den fattige og krigsramte nabostat Makedonien, hvor mange romaer dør af fattigdomssygdomme og af sult.
Serbere er der heller ikke mange tilbage af i Kosovo. Hvor det før NATO-krigen var serbere, der undertrykte albanere, er situationen i dag omvendt. Albanerne undertrykker serbere. Serbere rykker ud. Albanere fra Albanien rykker ind i Kosovo, og overalt skyder nye huse og højhuse op. Benzintanke skyder op i hobetal, og er interessante af en simpel grund. Alle internationale i området fortæller, at disse nye benzintanker er albansk hvidvaskning af penge tjent på narko og kvindehandel. Spørger jeg, hvor narkoen kommer fra, er svaret Afghanistan, og at den albanske mafia har tætte forbindelser.
Ud fra beskrivelsen ovenfor, kan man foranlediges til at tro, at alle albanere er onde eller forbrydere. Men som i alt andet er sandheden mere nuanceret. Der findes i Kosovo både moderate albanere og ultranationalister. Nationalisterne er i flertal og har magten. Der er rige albanere i Kosovo, men også mange yderst fattige. Fattige børn ned til otte-års alderen arbejder, går rundt på gader og stræder, cafeer og restauranter om dagen og om aftenen med deres små bakker af tyggegummi og lightere, som de forsøger at sælge for at skaffe lidt penge til familien.
Alvorligt syge og fattige albanere er nærmest lige så ringe stillet som de etniske mindretal. Der findes ikke et fungerende sundhedsvæsen i Kosovo. Behandling og medicin koster penge. I Kosovo mangler der udstyr, medicin og ekspertise til at behandle syge.
Danmark er et af verdens rigeste lande. Danmark kan og burde hjælpe flere flygtninge, og sideløbende yde større hjælp til fredsarbejde i nærområder. Regeringens svar på Søndagsmagasinets dokumentation er fortsat at sende flygtninge tilbage, og hjælpen der ydes til nogle af de mest tiltrængte nærområder, det har forsvarsminister Søren Gade svaret på, med sit forslag om at trække de danske fredsbevarende styrker ud af Kosovo nu. Regeringens behandling af flygtninge er en skandale. Regeringens afledningsmanøvre igennem Søren Gades forslag er en lige så stor en skandale. Og regeringen har travlt med at dække over dem. Regeringen har forholdt sig tavs, men fredag i forrige uge udsendte Udlændingestyrelsen noget, der gør det hele endnu mere pinligt. En pressemeddelelse med tre succeshistorier om tilbagevendte afghanske flygtninge. Tre succeshistorier, der er fine nok at have, men ikke hjælper de afviste og forfulgte flygtninge, som Danmark presser ud til Afghanistan, Irak, Iran, Somalia eller Kosovo eller andre lande som flygtningene kommer fra. Flygtninge i fare grundet dansk udvisningspolitik, og som statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans regering forsøger at undgå dialog om, ved at tale om alt muligt andet.